900 landmænd indviede rådgivningscenter

Jysk Landbrugsrådgivning indviede det andet af sine nye rådgivningscentre med rekordstort besøg.

"Det nye hus har i allerhøjeste grad potentialet til at udvikle sig som et nyt og inspirerende kraftcenter, der rager op og er visionært - til fornøjelse for kunder og for medarbejdere."

Formand for Landbrug & Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack var synligt imponeret, da han fredag indviede Jysk Landbrugsrådgivnings nye rådgivningscenter ved Esbjerg. Og han var ikke alene om at være imponeret: 900 andre - fortrinsvis landmænd - var med til indvielsen af huset, der er det andet af to, identiske huse. Tidligere på året tog rådgivningsselskabet et tilsvarende hus i brug i Billund. De to huse rummer omkring 300 medarbejdere og erstatter fem mindre centre i Varde, Brørup, Give, Grindsted og Bramming.

Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, glædede sig på sin side over 145 nye arbejdspladser med højt uddannede medarbejdere i en kommune, som først efter kommunesammenlægningen har kunnet kalde sig landkommune.

Beslutningen om at investere i nye centre blev truffet før krisen, men bestyrelsen holdt fast i at bygge nyt, og det sagde direktør i Jysk Landbrugsrådgivning Torben Jensen tak for.

"Det er ikke mange i dansk erhvervsliv forundt at være med til selv at skabe helt nye og unikke rammer, og det er vi begejstrede, stolte og taknemmelige over," sagde Torben Jensen.

At medarbejderne glæder sig, er naturligt, og de nye rammer gør det nemmere for fem arbejdspladser at blive til en, konstaterede Lone Najbjerg fra personaleforeningen, der sammenlignede sammenlægningen med et ægteskab mellem forældre, der har hver sine børn.

" var noget af en mundfuld for os. Og flytte sammen ville vores ¿ lige med det samme! Men ligesom i et nyt forhold, så er det klogt, at det ikke er den ene part, der flytter ind hos den anden. Så nu er vi flyttet sammen med vores i et nyt hus, hvor vi har samme udgangspunkt, og vi er ved at vænne os til hinanden," sagde hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle