DJF går nu i gang med at kortlægge udbredelsen af organiske jorder.
Danmark risikerer inden længe at blive kaldt Europas blokfløjte. I hvert fald er det planen at bore 9.000 huller i danske marker med henblik på at tage jordprøver af de øverste 120 centimeter.
Det vil sige, at tusindvis af landmænd får besøg af forskere, der skal hjælpe med at skaffe svaret på, hvor man kan få mest klima for pengene.
"Vi skal ud og finde ud af, hvor der ikke længere er tørv, og hvor tykt, det der er tilbage, er," siger Mogens Humlekrog Greve, der er seniorforsker ved DJF, Århus Universitet, og som leder projektet.
Jordprøverne skal vise, hvor der er lavbundsjorder og andre organiske jorder, og hvor meget kulstof de egentlig gemmer på. Og så skal den ikke mindst vise, hvor meget CO2 man kan gemme i jorden, så man kan reducere udledningen af CO2, metan og lattergas ved ikke at dyrke lavbundsjorderne.
Kyotoaftalen
Kortlægningen af jordbunden har forbindelse til Kyotoaftalen, klimaaftalen fra 1997, hvor Danmark har forpligtet sig til inden 2012 at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 procent i forhold til udledningen i 1990.
Siden sidst i firserne, hvor det blev forbudt at brænde halm af på markerne, er der nedmuldet halm mange steder i Danmark. Selv hvor halmen bliver fjernet, ender avner og stub i jorden igen, og dermed er der parkeret organisk stof i jorden. Selv om en del af halmen er omsat og dermed også blevet til CO2, forventer forskerne, at jordens indhold af kulstof er steget noget.
"Det vil i givet fald betyde, at udledningen af CO2 er faldet siden 1990," siger Mogens Humlekrog Greve.
9.000 prøver
For at skabe et retvisende billede af kulstofindholdet i jorden er det vigtigt at tage mange jordprøver. Med 9.000 jordprøver fordelt over hele landet vil undersøgelsen afsløre, både hvor kulstoffet er brændt helt af i jorden og ikke findes mere, og hvor der måske ligefrem er uventede områder med kulstof i jorden.
For at gennemføre undersøgelsen skal forskerne have jordejernes tilladelse til at komme og tage prøverne, og derfor er der netop sendt breve ud til 4.300 landmænd. I brevene beder man landmændene om at udfylde og sende en snip eller at gå på nettet og give forskerne lov at tage jordprøverne.
Analyseresultater fra samtlige punkter offentliggøres på nettet. Her kan man læse resultaterne fra alle marker og se indholdet af kulstof og kvælstof, samt humuslagets tykkelse.
Forskningsprojektet ledes af Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Læs mere på www.djfgeo.dk/sinks kan man læse mere om projektet og tilmelde sig som landmand. Der trækkes lod om kro-ophold blandt tilmeldte.
