93 procent har fået deres enkeltbetaling

4250 landmænd får først udbetalt landbrugsstøtten i begyndelsen af 2007, vurderer Direktoratet.

57.500 landmænd havde ved udgangen af december fået udbetalt lidt over seks mia. kr. i enkeltbetaling for 2006. Det betyder, at 93 procent af de 61.600 ansøgere nu har fået deres enkeltbetaling, oplyser Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE).

4250 landmænd får først landbrugsstøtten udbetalt i begyndelsen af 2007. Det skyldes en række forhold, som her er angivet i cirkatal:

300 ansøgere har særlige rettigheder og afventer opgørelse af kvæghold.

790 sager afventer diverse tilbagemeldinger fra ansøgere blandt andet om ændret CVR nr. og om non-food sager.

1360 sager har fejl ved kontrol af enkeltbetalingsansøgningen.

770 sager om kontrol er ikke afsluttet i Plantedirektoratet.

1030 sager om overdragelse af betalingsrettigheder omfatter dels fejlbehæftede og dels en række komplicerede sager.

Endelig har der været tilpasninger i IT-systemerne i DFFE, som har haft en forsinkende virkning på de resterende sager.

De ansøgere, der endnu ikke har modtaget enkeltbetaling, vil få udbetalt deres penge, så snart sagerne er færdigbehandlet. De fleste vil modtage støtten i løbet af januar 2007, anslår DFFE.

hac

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle