Aarhus afviser frivillig pesticidaftale og laver påbud

Mandag aften røg Landbrug & Fødevarers klage over Aarhus Kommunes pesticidforbud i Bederområdet af sted til Miljø- og fødevareklagenævnet. Og indholdet er overraskende.

Nu kommer det nemlig frem, at en landmand, der havde en frivillig aftale om ikke at sprøjte og ønskede at forlænge den, blev afvist. I stedet blev han påtvunget at indstille brugen af pesticider permanent.

Ifølge chefjurist hos Landbrug & Fødevarer, Charlotte Bigum Lynæs kan kommunen dog slet ikke kræve en permanent løsning, hvis der er en mindre omfattende løsning, som vil have samme virkning.

»Kommunen kan ikke påtvinge et ekspropriativt indgreb, når det er unødvendigt. Det er i strid med proportionalitetsprincippet«, siger hun.

Varig risiko

Ifølge Bo Vægter, geolog ved Aarhus Vand, der står for landmandskontakten, har Aarhus Vand ikke noget imod femårige aftaler, og har brugt det meget tidligere, men Aarhus Kommune kræver varige aftaler.

»Vi skal bare gøre som kommunen har beskrevet. Det handler nok om, at de synes, det er administrativt tungt at lave femårige aftaler«, siger han.

Eike Stubsgaard, Vandmiljø og Landbrug, Aarhus Kommune, bekræfter, at de kræver permanente løsninger.

»Det vil være unyttigt at bruge skattepenge på at gentage et påbud. Forureningsrisikoen er varig, og derfor skal forbuddet også være det«, siger hun.

Mangler lovhjemmel

L&F’s klage til klagenævnet omhandler i alt ni forskellige landmænd, der ufrivilligt har fået påbud om ikke at sprøjte deres marker længere. Et andet argument i klagen er, at

problemet med kommunens forbud er, at Aarhus Kommune går meget længere end de har lovhjemmel til, mener L&F. Og forbuddet er ikke begrundet i lovlige midler, der anvendes i dag.

»Der er ikke påvist en stigende tendens af pesticider inden for indsatsplanens område, og der er ikke en truende forurening, som påbuddet vil afværge«, forklarer Charlotte Bigum Lynæs.

Går for vidt

L&F klager fordi Aarhus Kommune går for vidt med deres forbud understreger Charlotte Bigum Lynæs.

»Vi mener, der skal være sammenhæng mellem mål og midler. Kommunen vil forbudsvejen selv om kommunen ikke har påvist, at det er nødvendigt at skride til ekspropriation. Man kan ikke bare ekspropriere og betale erstatning. Forbuddet skal være nødvendigt og aktuelt for at være lovligt. Og det er ikke tilfældet efter vores overbevisning«, siger hun.