Afdrift kan og skal undgås

Afdrift fra sprøjtebommen kan skade naboafgrøder, natur og vandmiljø og skaber dårligt image for landbruget.

På konventionelle sprøjter er tekniske hjælpemidler og godt håndværk fra sprøjteføreren blandt de vigtigste midler til at undgå afdrift.

Og det kan stort set undgås, hvis blot der er fokus på det. Desværre sker det alt for ofte, at sprøjteføreren ikke tager det alvorligt nok, og det er et problem for erhvervet. Planteavlskonsulent i Gefion Gert Olesen giver her nogle fokuspunkter til reduktion af afdriften.

Bomhøjde er den væsentligste enkeltfaktor, når det gælder afdrift, og derfor er det utrolig vigtigt, at man er opmærksom på at køre med den lavest mulige bomhøje.

»Sænkes bomhøjden fra 70 cm til 50 cm, reduceres afdriften med 70 procent. Så der er virkelig noget at hente,« siger Gert Olesen.

 

Dysevalg

Også med korrekt dysevalg kan man nemt reducere afdriften. I forhold til lavdriftsdysen kan afdriften reduceres betydeligt ved at anvende en kompakt luftinjektionsdyse. Denne dysetype kan i korn fint anvendes til svampe- og lusesprøjtninger samt til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt.

»Der hvor vi holder fast i lavdriftdysen, er ved bekæmpelse af græsukrudt (lodrette mål) med midler med bladeffekt,« siger Gert Olesen.

Topps-prowadis er et program, som kan hjælpe med at reducere afdrift. Se mere på LandbrugsInfo.dk

 

Tilmeld dig konkurrencen om at blive Årets Sprøjtefører på: Konkurrence@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle