Gefion indbyder til afskedsreception for Poul Krogh-Nielsen, der har valgt at tage hul på pensionisttilværelsen.

Poul Krogh-Nielsen stammer fra det midtfynske, og som gårdmandssøn er det ikke underligt, at han valgte en karriere inden for landbrug. En rygskade satte dog en stopper for den praktiske del, og han valgte i stedet den økonomiske del.

I 1973 blev Poul ansat i Slagelse-egnens Landboforening. Han startede som økonomikonsulent og blev i 1978 leder af regnskabsafdelingen frem til 2005. I den tid har han været med til tre succesfulde fusioner med tre forskellige kontorer.

Privat bor Poul i Sorø, er gift med Inge, med hvem han har tre børn. Der er siden kommet nogle støjende, men dejlige børnebørn til. Poul nyder at rejse til varmere himmelstrøg såsom Frankrig og Sicilien.

Gefion opfordrer alle interesserede, kolleger såvel som kunder, til at deltage i en flot afskedsreception 17. juni kl. 12-14 på Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle