»Vi skal have ryddet lidt op her«, konstaterer min kloge kone.

Vi står og studerer rodet på stumtjeneren i gangen. Alt for meget tøj tynger det stakkels møbel, og indrømmet: Det ser faktisk rodet ud.

»Ja, det er måske mest mig, der skal have ryddet lidt op«, konstaterer hun efterfølgende til min overraskelse. Hvorefter hun tager to af mine jakker ned fra stumtjeneren: »Bruger du egentlig dem her nu?«

Det ærlige svar – som jeg naturligvis ikke kommer med lige med det samme – er, at det gør jeg nok ikke. De to jakker endte der, fordi det var letteste sted at komme af med dem. At indrømme det, vil imidlertid være at starte en lavine af oprydning over det meste af huset mest af mine ting.

»Jamen«, siger jeg, »det er jo forår, og man ved aldrig, hvad man har brug for af tøj. Det kan være koldt, det kan være varmt«, forsvarer jeg mig.

Hun trækker den store vatterede jakke frem, som er bedst under fem grader og uegnet over 10 grader og ser skeptisk på mig.

»Og hvad med denne her?« Hun holder en anden jakke op.

»Jamen det er jo en tynd jakke, som jeg kan bruge, når det ikke er koldt«, forsvarer jeg mig.

»Ja, men den er ikke pæn!« fastslår hun uden at ryste på stemmen.

»Det er denne her heller ikke«, fortsætter hun og peger på en tredje jakke.

Det er her, jeg er klar over, at det ikke nytter at argumentere. Så jeg skifter strategi:

»Det vil altså sige, at det tøj, der tilhører mig, skal væk, fordi det ikke er pænt«, svarer jeg - måske en smule aggressivt.

»Ja, du er ved at fatte det«, smiler hun og giver mig de tre jakker, som jeg derefter kan eksportere ud i værkstedet. Det er her arbejdstøj, gummistøvler og mine to Harboøre-habitter i forvejen befinder sig.

Tilbage på stumtjeneren hænger en af mine jakker, som jeg fik af børnene i fødselsdagsgave, og en del af hendes tøj.

»Hvad så med den der«? spørger jeg en anelse mere hidsigt og peger på en af hendes gamle anorakker.

»Ja, det har du ret i. Den skal også væk. Tager du den lige med ud i værkstedet sammen med alt dit«, siger hun sødt.

Afvæbnet går jeg ud i værkstedet, der er overfyldt med overtøj. Knagerne bogstaveligt talt knager, da jeg hænger yderligere fire jakker op på dem.

»Måske kunne du også bare smide noget af alt dit gamle tøj ud?« foreslår hun inde fra gangen.

Jeg nægter at svare, men smækker lidt hårdere med yderdøren, end jeg plejer, da jeg går ud for at se, om der er vand til dyrene.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle