Alt hvad vi dyrker går til vildtet

Ormstrup Gods er centreret omkring vildtet og består af 250 hektar ager og 550 hektar skov og natur.

På Ormstrup Gods ved Bjerringbro går man ikke op i, hvilken maltbygsort der er bedst, eller hvordan brødhvede gødskes. Her handler det hele om vildtet. Alle 800 hektar går til vildtformål - til skov, vildtagre, insektvolde og remiser eller til at dyrke vinterfoder på. Men ejendommen lægger også jord til en stor bestand af kronvildt på 3-500 dyr alt efter årstid. Og masser af markvildt, herunder fasaner.

 

Genskabt kronvildtbestanden

Vildtet og naturen er ejer Niels Due Jensens store interesse. Da han købte godset i 1998, var det meget uplejet, og der var kun 20-30 krondyr, lidt rå- og sikavildt og ingen fasaner. Men med en målrettet indsats med en stor jagt-biotopplan over hele ejendommen er det lykkedes ham på otte-ti år at reetablere den store, oprindelige kronvildtbestand. Bl.a. ved at omdanne den triste, åbne og mørke nåleskov uden bunddække til en løvskov med masser af bunddække, skovenge, skovbryn og lysninger. Og ved at fodre vildtet i vintertiden.

»Vil man have kronvildt, må man også fodre det,« siger Niels Due Jensen.

Tidligere brugte han en halv til en hel million på køb af vinterfoder hvert år. Det var alt for dyrt, så nu dyrkes vinterfoderet på godsets 250 hektar agerjord - 100 hektar med græs i omdrift og 150 hektar med korn og roer.

»Vinterfoderet består nu af 300 ton roer, valset havre og 400 wrapballer om året og koster ca. 350.000 kr. Til gengæld har vi indtægter på jagt og kød. Så vi stræber mod at få jagtvæsenet til at gå i nul.«

Fra store til små marker

I mange år blev godsets landbrug drevet traditionelt med så store marker som muligt. Men Niels Due Jensen ønskede bedre betingelser for markvildtet. Så for seks år siden blev markerne splittet op af læbælter og faunakorridorer. Hver marklod er nu i snit på tre hektar med havre, hvede og byg omgivet af natur. En rigtig markvildtbiotop. Og det har givet fantastiske betingelser for harer, fugle og rådyr, som det nu vrimler med. Desværre fulgte krondyrene også med, og de åd for meget korn.

»Nu har vi sat tre-lags elhegn op, som står i juli og august og pilles ned igen efter høst. Og det har holdt krondyrene ude og fordoblet udbyttet i år,« fortæller godsets skovrider, Carsten Ishøy.

Der skydes 200 krondyr og 2.000 fasaner - ud af 5.000 udsatte - på godset om året.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle