Amba’er i klima-dilemma: Hvem skal belønnes for at levere på CO2-løfterne?

Folkestemningen kræver stadig mere klima-handling, og de store andelsselskaber har for længst meldt skrappe mål ud. Nu kommer så det egentlige spørgsmål for andelshaverne: Hvem skal betale - og hvem skal tabe, når selskaberne skal nå at blive neutrale i 2050?

Arlas formand Jan Toft Nørgaard har egentlig varslet det flere gange: Klimapåvirkningen er det nye værdistof i dansk landbrug.

Alligevel lader konkret afregning vente på sig hos de danske andelsselskaber, hvor bestyrelser og direktører i disse måneder studerer klimamodeller og klima-belastninger hos andelshaverne i forsøget på at matche det hele med de kræsne og prisbevidste forbrugeres ønsker.

Hurtigst ved hegnspælen var øko-selskabet Friland, der allerede sidste år meldte, at man var klar til at aflønne de bedste klima-producenter med en ekstra KlimaKrone i år.

Altså skulle de mest klima-effektive belønnes, og belønningen tages fra de knap så effektive.

Nu er KlimaKronen dog udskudt på ubestemt tid. Det hele viste sig at være langt mere komplekst end ventet.

»Der er mange ting i det her. En ting er at lave beregninger på fodereffektiviteten, men det er unfair for nogle, afhængigt af, om de bruger meget afgræsning eller ej. Derfor handler det for os om at få udvalgt de parametre, vi gerne vil starte med, og som også er retvisende«, siger adm. direktør Claus Hein.

Han tør på stående fod hverken sige, hvor mange der skal belønnes hvor meget, eller hvornår man er klar med en holdbar model.

Foreløbige tanker i Randers

Også i Danish Crown overvejes der modeller for eventuelle tiltag og meldes om samme betænkeligheder.

»Vi arbejder med det, men det hele er foreløbige tanker. Vi kan se, at der er stor spredning i udledningerne blandt vores leverandører. Nogle har store skovarealer, der absorberer meget udledning, andre har mere intensiv produktion. Det skal der tages højde for«, forklarer driftsdirektør med ansvar for klimaindsatsen Preben Sunke, men tilføjer så:

»Jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer differentiering i aflønningen som basis på klimabelastning, men jeg har intet bud på, hvordan den kan blive«, siger han.

Netop i disse uger afslutter slagteriselskabet sin første runde af klima-kortlægning af samtlige svineandelshavere, præcis ligesom Arla også i sommer fik de afgørende data fra stort set samtlige danske mælkeproducenter. Disse udgør hele grundlaget for at kunne følge - og afregne - udviklingen fremover.

Pisk eller gulerod?

For at få størst mulig opbakning indførte Arla aflønning på 7,45 øre pr. kilo for indtastning af data. Denne uge bekræfter formand Jan Toft Nørgaard over for LandbrugsAvisen, at den aflønningsform kommer til at løbe mindst næste år ud.

Hvad der sker derefter, er ikke besluttet, men Arla kan se til udlandet, hvor konkurrenterne allerede har fundet modeller.

Hos FrieslandCampina kan de dygtige klima-producenter inviteres til at levere særmælken PlanetProof med ekstra krav og højere betaling, men kun for et år ad gangen, før det skal vurderes, om andre ligger bedre.

Også i New Zealand kan de bedste hos Fonterra score højere mælkepris, fordi man nu regner klimabelastningen som et værdistof.

Lars eller Leif?

Flere af direktørerne og de valgte bestyrelser lægger vægt på, at det langtfra er enkelt at lave en fair aflønning af CO2-belastningen.

For det første skal pengene kunne omfordeles ud fra faste kriterier - og en del data er fortsat baseret på ’bedste bud’ eller skøn.

For det andet er bedrifterne, som Friland og Danish Crown påpeger det, vidt forskellige, og det skal sikres, at man afregner lige for lige.

Er det landmand Lars, der allerede har investeret massivt i vindmøller, biogas og effektiv produktion, der skal belønnes for at ligge lavt i målingerne? Umiddelbart er det en model, flere har valgt. Men hvor meget kan ekstra betaling af ham rykke ved udledningerne, når han i forvejen allerede har investere?

Så er der måske mere at hente ved at betale landmand Leif, der lige har købt en nedslidt bedrift uden energi-investeringer, så han kan rykke sin udledning mærkbart nedad? Det er dog måske et forkert signal at sende til forbrugere og kunder, der jo vil have foregangsmænd og forbilleder at købe fra.

Afgørende bliver, at ambaerne på en eller anden vis får alle med i kapløbet om at nå frem til målet i 2050.

Den sidste ting mener Preben Sunke fra Danish Crown allerede at være langt med. Når vejen bliver vist, er han ret sikker på, at landmændene nok skal følge, lyder det.

»De klare signaler er, at folk er klar. De skal bare have at vide, hvad forbrugerne vil have«.

Faktaboks

Selskabernes klimamål:

  • Arla har meldt, at al mælkeproduktion skal være klimaneutral i 2050. Svensk Arla-mælk skal endda være det i 2045. Målet er at have reduceret med 30 procent inden 2030, i forhold til niveauet fra 1990.
  • Danish Crown vil være CO2-neutral i 2050. Målet er at have halveret klimagas-udledningen i 2030.
  • Landbrug & Fødevarer har også for det samlede erhverv annonceret en målsætning om et klima-neutralt erhverv i 2050.
  • Danish Crown og Arla har indført målinger af udledningerne pr. kilo produceret fødevare fra ejerne.
  • Seges arbejder på en måle-model for hele dansk landbrugs udledning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle