Amerikansk konkurrent køber malkesystemer

Den Kolding-baserede producent af malkesystemer SAC er blevet opkøbt som en del af amerikanske BouMatics strategiske udvidelse.

BouMatic, den amerikanske producent af mejeriudstyr, har opkøbt danske SAC.

SAC, der er den danske producent af komplette malkesystemer til køer, får og geder med hovedsæde i Kolding, vil dermed fremover fungere som en fuldt ejet datterselskab under BouMatic.

SAC blev grundlagt i 1938 af S. A. Christensen og familien og producerer både traditionelle og automatiske malkningssystemer. SAC driver også det Holland-baserede videnscenter Hokofarm Group, der forsker i datadrevet malkning og fodringsteknologier.

Ud over hovedsædet i Danmark og Hokofarm Group i Holland har SAC også aktiviteter i både Rusland og Frankrig.

De næsten 100 forhandlere vil forsætte med at sælge og servicere SAC-produkterne efter opkøbet, lyder det.

»Vi er glade for at have indgået en aftale med BouMatic om at fortsætte forretningen. BouMatic er en meget seriøs, kompetent og global spiller inden for landbrugssektoren«, siger SAC-koncernens ejer og tredje generation i virksomheden Steen A. Christensen.

»Det har været vigtigt for mig, at virksomhederne blev overdraget til en ny ejer, der ønsker at fortsætte forretningen med de stolte traditioner og værdier, som gruppen er bygget på, og som har været fundamentet for forretningen, siden min bedstefar startede virksomheden i 1938«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle