Af Birgitte Kjemtrup Høye, Tinnet
Man bliver godt nok stationær af at sidde og amme. I sagens natur. Det er i sig selv ikke en udfordring. Udfordringen består i, at Bettemand Et og To har opdaget det. De har simpelthen luret, at når mor sidder i hjørnet af sofaen, med puder op om ørene og Bettemand Tre i armene, så kan der laves ballade. Dog tænker de det ikke som sådan, men mere som en udforskning af reaktionsmønstre. Hvad mon der sker, når en tube tandpasta bliver trykket på med hele hånden? Nøj en flot farve – den passer lige til den ene skammel i stuen. Lad os male! Eller gad vide. hvor højt man kan kravle via hylderne i skabet? Hov, der var mors hemmelige lager af chokolade! Og hvad er det for en høj lyd? Nå, det er ikke noget, vi behøver at tage os af.
Jeg føler mig en smule udfordret nogle gange. Og Bettemand Tre ligeså, når hans måltid bliver afbrudt. For jeg fik da stoppet de kunstneriske udfoldelser på skamlen, inden det gik alt for vidt, og grebet begge knægte, inden de faldt ned fra skabet. Og så måtte de jo have et stykke chokolade oveni.
Men det med amningen giver også lidt hygge til de to store. For nu er der jo ro og mulighed for at putte sig ind til mor, mens man stresser af til fjernsynet, eller få mor til at læse en historie. Og det er godt nok, for jeg plejede at læse godnathistorie for Bettemand To, da han var den mindste. Så kom Bettemand Tre og skulle ammes fra kl. 18 til 21 for at kunne holde den gående til midt på natten. Det er heldigvis blevet noget bedre med det nu, men nu er Bettemand To jo blevet vant til at få godnathistorie sammen med Bettemand Et oplæst af Manden og vil ikke tilbage til kun at læse med mig. Så nu gælder det om at nyde de stunder, hvor han kommer af sig selv og vil have en historie.
Det går i det hele taget forrygende med det der amning. De to andre ammede ikke længe, da jeg ikke havde nok til dem. Jeg plejede at sige, at var jeg en ko, var jeg blevet sat ud pga. lav ydelse. Denne gang er der fint med mælk, faktisk så meget, at det er blevet et lille luksusproblem om natten, at Bettemand Tre sover rigtig godt. Vågnede f.eks. i nat med så meget spænding på, at jeg dryppede. Det gjorde ondt, og Bettemand Tre var ikke sulten. Altså. Det ledte så tankerne hen på de stakkels køer igen. Kan på nuværende tidspunkt godt forstå, at de nogle gange går temmelig skrævende med bagbenene, er lidt irritable i malkestalden under forberedelserne til at få maskiner på, og at de i det hele taget kan have travlt med at komme ind til malkning. Eller lettelsen bagefter, hvor man bare kan få sig noget at spise uden at blive forstyrret. Jo jo, amning er skam en oplevelse.
