Analyse: Efter fire politisk ’gode’ år: »Det bliver kun hårdere herfra

Klimadagsordenen er blevet så tung, at det er urealistisk, at en kommende regering, uanset farve, kan være lige så lempelig, som den vi lige har haft, er vurderinger fra forskellige sider.

Da statsministeren i starten af maj satte dato for valg til Folketinget, satte han ligeledes dato for den nuværende regerings endeligt.

En regering, der startede som en lille Venstre-regering, og senere blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative.

Og det er en rimelig landbrugsvenlig regering, vi nu siger farvel til, lyder vurderingen fra to eksperter.

»Det er især Landbrugspakken, der gør udslaget for min vurdering. Her fik man lov at hæve kvælstofnormerne, mens landbruget skulle yde en frivillig indsats til gengæld. Samtidig har man ikke fået implementeret EUs vandrammedirektiv endnu. Sammenlagt giver det de facto lempelser i forhold til den regering, der var før«, siger Jesper Sølver Schou, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Landbruget skulle have løft

Michael Kristiansen, politisk kommentator, journalist og tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, er enig med lektoren.

»Som jeg ser det, har regeringen været relativt hjælpsom over for landbruget. Den gik i 2015 til valg på, at nu skulle landbruget have et løft med en 16-punkts plan, hvoraf meget blev gennemført«, siger han og fortsætter:

»Men jeg synes ikke, at regeringen har ligget under for landbruget, som mange politiske modstandere ellers gerne vil have det til at lyde som. Landbruget har selv flyttet sig og har i den grad spillet realistisk med på især klimadagsordenen med klimamål for 2050 osv. Det er helt hen i hegnet, når nogle vil tegne et billede af landbruget som komplet uansvarligt«.

Kvælstofdebatten

Fødevare- og Landbrugspakken, som den retteligt hedder, kom til verden i 2016, men det blev ikke uden ballade, og daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen måtte forlade posten.

For nyligt er debatten om Landbrugspakken blusset op igen, da minister Jakob Ellemann- Jensen udtrykte utilfredshed med landbrugets frivillige indsats om kvælstofreduktion.

»Jeg synes egentlig, at de to synspunkter i debatten dækker meget godt over aspekterne i Landbrugspakken. For det første ved vi fra forskning, at frivillige indsatser bringer os et stykke, men ikke hele vejen. Og Landbrugspakken bygger i høj grad på frivillige indsatser«, siger lektor Jesper Sølver Schou og fortsætter:

»Omvendt er landbrugets argumenter om, at den her indsats tager tid og ikke bare kan lykkes på få år, helt legitime og reelle«.

Ifølge politisk kommentator Michael Kristiansen havde det klare omkostninger for regeringen og især Venstre at få Landbrugspakken på benene:

»Det har omkostninger at være god ved landbruget, for det giver politiske modstandere en mulighed for at tegne et billede af Venstre som et parti, der hellere vil landbruget end miljøet«.

Pakke er urealistisk

Ser du som realistisk at lave lignende pakker med lempelser til landbruget inden for en overskuelig årrække?

»Nej. Det er ikke realistisk. Landbruget skal være glad for Landbrugspakken, men uanset hvordan regeringskonstellationen bliver fremover, bliver det kun hårdere for landbruget herfra, rent politisk«, siger Michael Kristiansen og uddyber:

»Lige nu står Socialdemokratiet til at vinde valget, og her forstår ledelsen udmærket, at når vi taler landbrug, så taler vi også arbejdspladser, sammenhængskraft og eksport. Derfor kommer det ikke til at gå amok under en rød regering. Men presset fra de partier, der skal støtte Socialdemokratiet, vil være hårdt og konstant på emner som klima og dyrevelfærd«.

Landbruget er i gang

Det lyder ikke som gode nyheder for landbruget?

»Det kan du sige, men det virker som om, at landbruget er helt med på det her og har sat i bevægelse. Problemerne kommer først, hvis landbruget ikke tager de her problemstillinger alvorligt«.

Fokus på klima er vokset gevaldigt i de senere par år, og det har også betydet et skifte hos partierne på tværs af blokke, også for det gamle bondeparti Venstre.

»Sidst gik de til valg på en 16-punktsplan til landbruget. Det er ikke der, vi er nu. Verden har flyttet sig, og det har Venstre også på klimadagsordenen«, siger Michael Kristiansen.

Lektor Jesper Sølver Schou hæfter sig især ved, at Danmark er forpligtet til at implementere vandrammedirektivet.

»Der ligger en regning og venter, og det bliver centralt, hvordan det bliver håndteret politisk«.

Faktaboks

  • I 2015 gik VKO til valg på en plan for landbruget bestående af 16 punkter. Blandt de mest markante punkter var, at de reducerede gødskningsnormer skulle fjernes, mens også de kritiserede randzoner skulle fjernes. 
  • Begge dele var en del af Landbrugspakken og blev erstattet af målrettet regulering. Ligeledes blev harmonikravet for slagtesvin som lovet hævet fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar jord.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle