Andelen af udlændinge i landbruget stiger voldsomt

Hver tredje ansat i fødevaresektoren kommer fra udlandet. I grisestaldene har mere end halvdelen ikke et dansk pas.

For få år siden kom hver femte fuldtidsbeskæftigede i landbruget og på slagteriet og mejeriet fra udlandet. Nu er det hver tredje. Kigger man ind i stalden hos griseproducenten, er det faktisk mere sandsynligt, at man møder en udlænding end en dansker. 51 procent af dem, der er ansat til at tage sig af grisene, kommer nemlig fra udlandet. I kvægstaldene er det 45 procent. Kigger man på stigningen, er andelen af udenlandske statsborgere i grisestaldene steget med 19 procentpoint og i kostaldene med 18 procentpoint i løbet af de seneste 12 år.

Tallene stammer fra en ny analyse fra Danmarks Statistik, der har fulgt udviklingen fra 2008 til 2020.

Flest fra Ukraine

I runde tal er omkring hver fjerde udlænding i kostalden og grisestalden fra Ukraine. Netop ukrainere er da også dem, der er flest af i stalden hos formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen. Fem danskere og otte ukrainere er ansat til at passe produktionen på 1.800 søer, 37.500 smågrise og 25.000 slagtegrise:

- Det er glædeligt, at der er nogle, der vil arbejde hos os. Udlændinge er bestemt værdsatte, og vi kan være stolte af, at dansk landbrug har et godt ry som arbejdsplads, siger Jeppe Bloch Nielsen.

- Jeg vil bestemt ikke pege fingre ad udlændingene. Jeg synes mere, det er et problem, at danskerne er blevet så dovne og forkælede, at de ikke vil arbejde i landbruget. Det er en udfordring, der kommer til at indhente os. I dag er det svært at finde en dansk driftsleder, og det er dem, der på sigt skal overtage bedrifterne.

- Lige meget, hvordan man vender og drejer det, er dansktalende bare bedre ambassadører for dansk landbrug end udlændinge. Det betyder noget for license to produce, om man kan slå en sludder af med naboerne. Så selv om jeg er glad for mine ansatte, er det altså også en farlig udvikling, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen, der i runde tal repræsenterer halvdelen af landmænd med søer og en tredjedel af slagtegriseproducenterne.

Flest i Vejen

I analysen fra Danmarks Statistik er det også opgjort på kommuner, hvor de fleste udlændinge er ansat. Her bonner sydjyske Vejen ud som nummer ét med ikke færre end 940 udenlandske statsborgere. Det skyldes blandt andet, at kommunen har ikke færre end tre slagterier, nemlig SB Porks svineslagteri i Brørup, Danish Crowns kreaturslagteri i Holsted og Skare Meat Packers i selve Vejen.

Udviklingen på slagterierne afspejler samme trend i antallet af udenlandske hænder som hos landmænd. Selv om antallet af ansatte falder på slagterierne, stiger procentdelen af udlændinge. I 2008 var der 15.000 fuldtidsbeskæftigede på slagterierne. Det er det tal, Danmarks Statistik omregner antal arbejdstimer til, og som derfor ikke er helt det samme som antallet af personer. I 2020 var 12.400, mens antallet af udenlandske statsborgere er steget fra lige under 3.000 til lidt over 4.000.

Analysen viser i øvrigt, at beskæftigede i én branche tiltrækker arbejdskraft fra sit eget land til samme branche. Blandt statsborgere fra Ukraine arbejder ni ud af ti med grise, køer eller planteavl. Fra Polen arbejder fire ud af fem på slagteri, gartneri eller med planteavl.

Læs mere

om udlændinge de næste sider

Faktaboks

Statistik: Fra hver femte til hver tredje

  • I 2008 var 20 procent af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 procent.
  • Fuldtidsbeskæftiget er beregnet ud fra antal arbejdstimer og er ikke det samme som antal mennesker.
  • De udenlandske medarbejdere kom i 2020 især fra Ukraine, Rumænien og Polen. Største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget fra 1,2 procent til 7,0 procent.

Kilde: Danmarks Statistik, analyse 7. april 2020.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle