Arbejds- tilsynetvil besøge alle

Alle landbrug med ansatte får inden for de næste fem år besøg af Arbejdstilsynet. Besøgene bliver uanmeldte.

"Vi arbejder dog på en opblødning, så landmændene får et kort varsel," siger arbejdsmiljøkonsulent Tormod Overby, Landscentret, Byggeri og Teknik.

"En landmand kan jo ikke lige gå fra en igangværende malkning eller en flytning af kvier, fordi Arbejdstilsynet kommer forbi. Og en landmand med arbejdsmiljøproblemer kan alligevel ikke nå at få rettet op på problemerne på to dage, selv om han får et varsel. Derfor tror jeg, at vi kommer igennem med opblødningen."

Arbejdstilsynet vil især interessere sig for ulykker, støj, muskel- og skeletproblemer samt psykisk arbejdsmiljø.

Hvis det viser sig, at arbejdsmiljøloven er overtrådt, vanker der påbud om at få tingene bragt i orden inden for en vis frist. Hvis der findes fejl, som kan forårsage ulykker, gives et "straks-påbud".

Hvis Arbejdstilsynet ser uforsvarlige maskiner i drift under besøget, betyder det en bøde på mindst 20.000 kr. Bøder i samme størrelsesorden gives, hvis landmanden ikke får tingene i orden efter et påbud.

mh

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle