»Solcelleparker skyder op uden helhed og sammenhæng. Det er som det Vilde Vesten«: Danske Landskabsarkitekter efterlyser lovgivning, som kan sætte rammer for placeringen af solcelleanlæg i det åbne land.
Hvad får jer til at fokusere på solceller?
»Alt inden for det åbne lands planlægning er vores fag, og vi har ikke kunnet undgå at få øje på den hastige udvikling af solcellemarker. Vi bakker op om den grønne omstilling, men samtidig har vi registreret en voksende bekymring blandt borgere, som ikke er glade. Der er altså noget, der ikke fungerer optimalt«.
Hvad er problemet?
»Solcelleparkerne er æstetisk påtrængende og skiller sig ud i landskabet med en vægt, der påvirker menneskers hverdag og livskvalitet. I landområderne har mange adgang til landskabelige herlighedværdier. Det er ikke det, vi forbinder med solceller. Vi anerkender behovet for at fokusere på grøn energi, men vi savner en overordnet plan for den grønne strategi, der ruller ud og påvirker det danske landskab. Det virker, som om de bare skyder op uden en plan - som det Vilde Vesten«.
Hvad foreslår I?
»Først og fremmest, at man går fra at være på bagkant med udviklingen til at være på forkant. At man starter med at tage stilling til, hvor det giver bedst mening at placere solcellerne i Danmark: I forhold til elnettet, soltimer, tilslutningsmuligheder, smukke kulturlandskaber. Skal de måske placeres på lavbundsarealer, så man kombinerer flere hensyn? Ingen siger, de skal stå på jorden, solceller kan også flyde, det gør de i Holland«.
Kommunerne tager vel de hensyn?
»Som vi oplever det, er der slet ikke ens tilgang eller niveau. Nogle kommuner ved slet ikke, hvad de skal stille op. De har ikke de ressourcer, der skal til, for at træffe den gode beslutning«.
Hvad kan I bidrage med?
»Vi kan bl.a. lave landskabsanalyser og rådgive kommuner og energiselskaber, så solcelleparker placeres bedst muligt i landskabet. Som landskabsarkitekter er vi vant til at tænke i helheder og sammenhænge. Vi ser for os, at man kan ’landskabsmodne’ arealer til solcelleparker med tiltag som stier til friluftsliv, skærmende hegn o.a. Men på den store skala savner vi ’en voksen’, der træder ind i rummet. Nogen må tage ansvar for udviklingen, det ulmer derude«.
