Arla må endnu en tur i retten i sag mod fem andelshavere

Sagen fortsætter i landsretten, efter fem andelshavere i byretten fik afvist deres anmodning om at få aktindsigt i otte centrale Arla-dokumenter.

Striden om otte centrale Arla-dokumenter, som fem folkevalgte Arla-leverandører og medlemmer af repræsentantskabet har forsøgt at få aktindsigt i, fortsætter i landsretten, efter Retten i Aarhus afviste de fem andelshaveress aktindsigt i otte centrale Arla-dokumenter.

Søren Friis Hansen, professor i selskabsret på Copenhagen Business School, har læst kendelsen og giver de fem andelshavere ret i, at byrettens dommer udelukkende tog stilling til sagens type og ikke selve retten til indsigt i dokumenterne, som sagen drejer sig om.

»Afgørelsen er baseret på det processuelle. Det interessante her er det materielle, når nu vi ikke har nogen andelslov, men en andelspraksis. Hvor langt kan man så gå? Jeg mener, at man har en ret til information som andelshaver. Spørgsmålet er så, hvor langt den ret går«, siger Søren Friis Hansen.

Han udarbejdede i 2020 et notat for LDM, hvor der også fremgik en vurdering af en udvidet mulighed for at få indsigt. Eneste undtagelse er, hvis der er hensyn til tredjemand, der forlanger hemmeligholdelse. Han understreger, at han ikke har været kontakt med parterne i sagen siden og derfor udtaler sig ud fra kendelsen.

Afgørende for mulig ekstra retssag

Det næste skridt bliver, at kendelsen fra byretten bliver kæret til landsretten. Det vil i grove træk foregå på den måde, at de fem andelshaveres advokat vil rette henvendelse til Retten i Aarhus med en officiel anmodning om og begrundelse for at kære kendelsen til landsretten.

Begrundelsen sendes sammen med byrettens samfulde 101 siders kendelse til landsretten, der på den baggrund kommer med sin nye kendelse. Dermed ventes processen at kunne blive langt hurtigere end forløbet op til behandlingen i byretten.

Søren Friis Hansen formoder, at den nuværende sag skal ses som et forsøg på at få udleveret dokumenter, som kan give et bedre udgangspunkt til en efterfølgende retssag om informationsretten til andelshaverne, fordi man står bedre stillet med flere informationer.

I selskabsloven for aktieselskaber er det reguleret, hvad man har ret til at spørge til og få af oplysninger. For andelsselskaber gælder andelspraksis, men uden en lov er det ifølge Søren Friis Hansen mere uklart, hvad der gælder i konkrete sager som denne.

»Netop derfor vil det være interessant med en sag, der tager stilling til det materielle. Har de overhovedet en spørgsmålsret – hvilket jeg mener, at de har – og dernæst, hvor meget den ret dækker«, opsummerer Søren Friis Hansen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle