Arla sænker mælkeprisen i maj

Covid-19 pandemien presser priser hele vejen rundt, melder Arla Foods.

Efter to måneder med en højere mælkepris til andelshaverne vender Arla Foods tilbage til »udgangspunktet«, nemlig 248,8 øre/kg i maj måned. Det melder mejeriselskabet i en markedsopdatering.

De 248,8 øre pr. kilo er acontoprisen, der inkluderer såvel Arlagården Plus som non-GMO-tillæg. De fleste andelshavere vil altså maksimalt kunne opnå 241,35 i højeste notering, idet kun et mindretal har non-GMO-tillæg endnu.

Arla Foods melder, at de kommende måneder er højst usikre og kalder det sågar for »ubetrådt land«. Samtidig bemærkes det, at der har været betydelig prisfald på en række af Arlas kerneprodukter. Det gælder bl.a. satsningen på mozzarella, der især går til professionelle kunder.

Selv om andre kunder nu efterspørger til detailsalg, opvejer det ikke tabet, og samtidig udbyder amerikanske mejerier mozzarella til meget lave priser. Også skummetmælkspulver er faldet markant og nærmer sig ifølge Arla nu interventionsniveauet på 1,700 euro pr. ton.

/DSB

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle