Arlas klimadatabase på 8.000 gårde er en af de største samlinger af data om mælkeproduktion og klima i verden, påpeger Arlas topchef.
Skal man forbedre sig på klima, bliver man nødt til at måle. Derfor er Arla ved at opbygge en af verdens største databaser over CO2-udledning fra landbruget, nemlig Klimatjek.
Sådan lyder det fra Peder Tuborgh, CEO for Arla, i en kommentar i The Parliament Magazine, som følger EU-parlamentet og Kommissionen.
Klimaaftrykket fra et glas Arlamælk er i dag det halve af verdensgennemsnittet, men det er ikke nok for Arla. I 2030 skal det være yderligere 30 procent lavere, og i 2050 skal et glas arlamælk være klimaneutralt. For at understrege Arlas engagement i forhold til klima og miljø har Arla tilsluttet sig det uformelle samarbejde Green Recovery Alliance, som blev stiftet i EU-Parlamentet i april.
8.000 gårde i syv lande
Klimatjek skal bruges til at identificere, hvordan mælkeproducenter kan reducere klimaaftrykket yderligere. Med fodring, pasning, racer eller lignende. Ifølge senior manager hos Arla, Hanne Bang Bligaard, kommer Klimatjek til at rumme data fra 8.000 gårde i syv lande. Kvaliteten af de data, som landmanden melder ind, valideres af rådgivere, der det næste halve års tid tager rundt og taler med landmændene.
»Det er ret unikt med så stor en database. Mejeriselskabet Friesland i Holland har også en stor database, men kun fra Holland. Vores rummer langt flere forskellige typer af gårde«, siger hun.
I første omgang vil man prøve at sortere gårdene efter klimaaftryk og lede efter sammenhænge hos bedrifter med lavt klimaaftryk og se, om det, de gør, kan bruges i større stil.
På længere sigt vil man via brug af de mange data prøve at finde nye sammenhænge og vekselvirkninger i forhold til klimapåvirkning på bedriftsniveau.
Forskere ind over
Arla kommer til at samarbejde med forskere om at hente ny viden i de mange data. Forskere har allerede henvendt sig for at gøre brug af oplysningerne.
»Der er stor interesse for at kombinere vores data med forskning. Det er også i vores store interesse for at få nye ting på banen«, siger Hanne Bang Bligaard.
Hun forventer dog, at man skal ind i 2021, for at første års data er på plads. Siden vil der blive fulgt op med følgende års data.
