Af Anna Grete Søberg, Hørslav Bole

»Der er en søndagsstille ro«, linjen fra én af vore mest elskede efterårssange, passer lige ind i dagen i dag. Mejetærskerne tier derude på markerne, for vi fik torden og regn i nat. Jeg sidder på min terrasse og nyder kaffen og livet. Bierne har travlt i lavendlerne, og jeg har lige nydt en moden figen fra træet ved sydgavlen. Jeg siger det jo ikke højt, men sådan lidt regn i høst er nu velkomment, så mandskabet kan få hvilet lidt. Ellers er de ikke flinke til at komme hviledagen i hu.

I går gik det løs derude på gården. Det unge par skulle til bryllup, de glædede sig til festen, men da de drog af sted i stiveste puds, faldt der dog en undrende bemærkning om, at »nogen dog kunne finde på at gifte sig i august«. Høsten frem for alt.

Men maskinerne kørte alligevel, for en af brødrene sprang til, og hans lille gut på 2 år fik lov at være med. Jeg var hidkaldt som barnepige og fodermester for mandskabet. Det blev en fin dag.

Efter drengens middagssøvn havde han fået lov at køre med på mejetærskeren, og vi to travede ud over stubmarken og holdt os i vindsiden for at undgå det værste støv. Munden stod ikke på den lille. Skønt hans små gummistøvler bare er på højde med hvedestubbene, er han fortrolig med diverse navne og farver på landbrugsmaskinerne, som snurrede på markerne omkring os, og hans lidt for store kasket har da også den rigtige grønne kulør.

Det slog mig, at jeg gik med en lille næve af 3. generation i hånden. Jeg mindedes den høst, hvor jeg ventede hans far- han blev født 1. september, ikke så smart i et landbohjem, men det kneb med planlægningen på det felt. Det år kørte svigerfar korn hjem, og en af svogrene kørte langt for at give en hånd med i weekenden.

Min den yngste rejser i øjeblikket i Kina i embeds medfør - han kommer hjem i næste uge, og jeg ved, at hans første spørgsmål, når der kommer hul igennem på mobilen, bliver: »Hvordan går det med høsten?« Det går dem i blodet, siger man.

Da maskinen stopper for enden af skåret, slipper jeg drengen, og på et øjeblik er han kravlet op ad stigen til farmand. Jeg gyser lidt. Men selvfølgelig passer de på ham.

Lillegutten bor ikke på et landbrug, men alligevel er han allerede inficeret af ”bondebacillen” og besat af maskiner. Hvad er arv? og hvad er miljø? Ved aftensmaden ved havebordet er den lille ligeså snavset som de voksne, men appetitten er udmærket. Aftenkøligheden havde indfundet sig, men der var ingen dug, så det blev først fyraften ud på natten.

Drengen nåede kun lidt pletrens ved sengetid, og vi sprang over både aftensang og historie. Han sov sødt, fyldt op af dagens oplevelser.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle