Atlantis i bommen skadede vinterraps

Trods grundig vask har rester af Atlantis i bommen skadet vinterraps.

Vinterraps er ekstremt følsom for Atlantis, og det er meget vigtigt at rense sprøjte og bom meget grundigt for Atlantis, før man sprøjter i vinterraps. I JLBR har man i år set flere tilfælde af skader i vinterraps, som kan henføres til, at der er brugt Atlantis i sprøjtningen forinden, oplyser planteavlskonsulent Finn Poulsen.

Skaden er bl.a. sket hos Brian Uglebjerg, der driver 230 hektar ved Varde, hvor sprøjtning med Matrigon og Biscaya efterlod en alvorlig skade i første sprøjtespor af rapsen. Årsagen menes at være Atlantis, som var brugt i blanding mod ukrudt i vintersæd.

»Jeg har renset sprøjte og bom grundigt igennem bagefter. Først med rent vand, derefter med salmiakspiritus og til sidst med rent vand igen. Men alligevel har der altså siddet Atlantis nok tilbage til at kunne skade rapsen,« siger Brian Uglebjerg.

»Efter de 100 meter stoppede skaden, men senere efter en påfyldning så vi lidt skade igen i en anden mark - måske som effekt af, at mere Atlantis havde løsnet sig i bommen. Næste gang vil jeg lade salmiakspiritussen virke i længere tid for at opløse midlet.«

Rens med det samme!

Ifølge Ivan Kloster, Bayer CropScience, er det nemt at rense sprøjten for Atlantis.

»Men det er vigtigt, at man skyller igennem med rent vand med det samme efter sprøjtningen - det letteste er jo at bruge vand fra rentvandstanken, mens man stadig er i marken. Derefter bruger man rensemiddel, eksempelvis All Clear Extra, der er meget effektiv,« siger Ivan Kloster.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle