Avant bliver stærkere

Optimeret hydrauliksystem reducerer varmeudvikling og dermed effekttabet.

Avant lancerer en ny serie af maskiner, der er endnu mere effektive end de tidligere. Der er i udviklingsarbejdet med OptiDrive taget udgangspunkt i, at varmeudvikling giver effekttab.

Når hydraulikolien sendes rundt i drivlinien, møder den modstand fra de mange komponenter, og det udvikler naturligvis varme. Jo flere slanger og fittings, desto mere varmeudvikling. I det nye system er mængden af hydrauliske slanger og fittings blevet radikalt reduceret og optimeret. OptiDrive betyder 10 procent bedre performance og dermed mindre brændstofforbrug, 60 procent færre hydrauliske samlinger, 20 procent færre hydraulikslanger, parkeringsbremse på baghjulene, mindre varmeudvikling, færre motorvibrationer og nemmere servicering. OptiDrive er standard på alle maskiner i 700-serien og e-serien fra foråret 2017. Senere kommer 500- og 600-serien med på vognen.

Udvikler selv redskaber

Siden 1992 har Avant Danmark været importør og forhandler af de finskproducerede Avant minilæssere, som findes i syv forskellige modelserier.

Avant Danmark dækker hele landet med salg og showroom i Midtjylland, salg på Sjælland samt en række montører fordelt rundt om i landet.

Blandt de seneste markante nyheder blandt redskaberne til Avant-serien har været en sengebåsjævner til brug i stalde med fiber, sand eller halm/kalk/vand i sengebåsene. Den er ligesom en række af de øvrige redskaber udviklet og produceret i Danmark.

SOL

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle