Bælgplanter forhindrer udvaskning

Af Sven Agergaard, formand for Herning-Ikast Landboforening

Med SAGROs rådgivere som de drivende kræfter er der siden september 2019 gennemført et forsøg, som må og skal få betydelige konsekvenser for os landmænd. Ellers er der ingen retfærdighed til.

Efter høst i år viste forsøget med al ønskelig tydelighed, at der både miljømæssigt og økonomisk er sund fornuft i at lade bælgplanter indgå i den lovpligtige efterafgrødeblanding. Selvom det i dag er forbudt. Jeg har før luftet en dyb frustration over, at vi som landmænd er underkastet et regime af usaglige regler og snærende datoer vedrørende efterafgrøder. Nu står vi med bevis for, at sagkundskaben tager fejl, når den lægger til grund, at brug af kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger vil resultere i en større kvælstofudvaskning.

Nu er det dokumenteret, at kvælstof, som bælgplanter fikserer fra luften, bliver optaget af den efterfølgende afgrøde. På et areal ved Hammerum har rådgivere fra SAGRO, DSV-frø, SEGES, FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark) og ØkologiRådgivning Danmark konkurreret om at sammensætte en efterafgrøde, der vil give det bedste resultat i en efterfølgende afgrøde. Testen bestod i, at der i foråret blev sået vårbyg på hele efterafgrøde-forsøgsarealet – helt uden nogen tildeling af gødning. Her var det slående at se, at udbyttet var 1.800 kg større pr. ha i den parcel, der havde haft mest held med kvælstoffikserende arter, set i forhold til parcellen med den lovlige obligatoriske efterafgrødeblanding.

Må det være tilladt at komme med et lille spagfærdigt: Hvad sagde jeg?

Giv landmanden frihed

Den udvaskning, som forskerne er så bekymret for, sker ikke. Det kvælstof, der blev frigivet af bælgplanterne, er blevet samlet op af vårbyggen. Vi på de sandede jyske jorde håber, at forsøgsresultatet gør indtryk på politikerne. Blev det tilladt at blande bælgplanter i efterafgrøden, er det nemt at se, at vi ville få noget ud af det og samtidig spare kunstgødning. Vores forsøg er ikke videnskab, vil nogle sikkert indvende. Men heldigvis er forskere ved Aarhus Universitet for nylig ad andre veje nået frem til, at der på visse betingelser bør åbnes op for brug af bælgplanter som pligtige efterafgrøder. Jeg går ud fra, at den styrelse, der har sat universitetet på opgaven, nu lytter til de faglige argumenter, så vi kan se frem til en mindre nidkær lovgivning på området.

Og giv så for en gangs skyld landmanden og hans rådgiver frihed til selv at vælge arter. Vi hører jo, at forskerne lægger op til en spændetrøje med et uhyre snævert antal arter. Hvis det sker, får vi slet ikke den positive effekt, der ellers er mulig i forhold til både miljø, biodiversitet, natur og produktion – med de rette kvælstoffikserende arter.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle