Landbruget står for 20 til 30 pct. af udledningen af klimagasser i Danmark, afhængig af regnemetoden.
Af Marianne Tesdorpf, Økologisk VKST
EU-Parlamentet og medlemslandenes regeringer blev sidste år enige om, hvordan udledningen af drivhusgasser fra landbrugssektoren sammen med transport, bygninger og affaldshåndtering skal nedbringes. Da Danmark er et af de rigeste lande i EU, skal vi i 2030 have sænket udledningen inden for disse sektorer med 39 pct. i forhold til nivauet i 2005. Hvordan landbruget kommer til at indgå i regereringens klimaudspil, ved vi først senere på året, men at der kommer til at ske noget, er der nok ingen tvivl om.
I gummistøvlehøjde
Nogle af de vigtige spørgsmål er: Hvad er udledningen på den enkelte bedrift? Og hvad kan der gøres for at reducere den?
Det kan bæredygtighedsværktøjet RISE give et svar på. RISE måler bæredygtighed på 10 parametre, hvoraf energi og drivhusgasser er den ene.
I RISE opgøres det samlede energibrug af el, diesel og andre energikilder i MJ. Disse modregnes eventuelle energiproduktioner fra biogas, sol eller vind og sammenlignes med det nationale gennemsnit i MJ pr. ha.
Klimagasemissionerne beregnes ud fra energiforbruget, kvælstofbalancen på bedriften, husdyrenes metan-emission, husdyrgødningens lagring samt kulstofbalancen i jorden baseret på afgrøder og kulstofbindende tiltag.
CO2 neutral
Hvor der er fødevareproduktion, husdyr og især køer, vil der altid være klimagas-emmisioner. Heldigvis er der tiltag, der kan reducere udledningen, så det er muligt at blive CO2-neutral. Ikke mindst er den landbrugsjord, landmændene disponerer over, en vigtig spiller i forhold til at fiksere kulstof, så det bliver i dyrkningsjorden, hvor det har en række postive virkninger, og ikke finder vej til atmosfæren, hvor det til gengæld laver stor skade. Der bliver mange funktioner, landbrugsjorden fremover kan og skal opfylde, ud over det primære at producere fødevarer - med RISE er vi godt på vej.
Alle klimagas-emissioner konverteres til CO2-equivalenter i RISE-analysen, og så udregnes emissions-niveauet pr. ha. Emissionerne udregnes pr. ha, fordi klimapåvirkningen er et globalt problem. Hvis Paris-aftalen med en maks. temperaturstigning på 2° C skal opnås, er det vigtigt, at alle lande er solidariske. Resultatet bliver vurderet i forhold til den udledning, der vil sikre, at temperaturstigningen ikke overstiger netop de 2° C. Mælkeproducenter har også muligheden for at udregne klimabelastningen pr. EKM.
