Luftrensere testes i dag efter, hvor stor en reduktion af lugten målt i procent, de kan levere.
Men det er næppe den bedste måde at måle lugtreduktion på, mener Arne Grønkjær Hansen.
For det betyder i praksis, at det er nemmere at opnå en procentvis høj reduktion fra en stald, hvor der lugter meget af gris sammenlignet med en stald, hvor der lugter mindre. Det kan gøre det svært at sammenligne forskellige firmaers anlæg, ligesom det er svært at vurdere resultatet af udenlandske afprøvninger.
"Derfor bør vi se på, hvordan man afprøver anlæg til luftrensning i Tyskland i den såkaldte DLG-signumtest. Princippet er her, at hvis en luftrenser kan rense luften ned til 300 OU (europæiske lugtenheder) sammen med en vurdering af lugtens karakter (ingen lugt af "rågas", for eksempel svinelugt), så kan renseren godkendes," siger Arne Grønkjær Hansen.
En lugtreduktion ned til 300 OU vil - efter de forhold der gælder i Tyskland - typisk svare til 70 procent.
"Men det er meget vigtigt at få fælles regler for lugtmåling og tolkning af resultater, og derfor opfordrer vi til, at vi får en europæisk standardiseret afprøvningsprocedure inden for luftrensning og også gerne andre miljøteknologier," understreger Arne Grønkjær Hansen.
