Jørgen Popps ’gross-onkel’ blev fordrevet fra sin forpagtede gård efter krigen. Den var finansieret med tysk kapital.
»Det har altid været et stort traume for dem, at de blev jaget væk«.
I Jørgen Popp Petersens familie lever historien om den uret, der overgik hans bedstefars bror efter besættelsen og 2. verdenskrigs afslutning: Konfiskationen af ’rentegården’, oprettet på billige tyske statslån, som Jørgen Popps grandonkel drev som forpagter.
Den tyske kapital i ejendommen var nok til, at den danske stat med en ny efterkrigs-konfiskationslov i hånd kunne sætte familien fra gården og på ydmygende vis sælge deres løsøre på tvangsauktion, selv om familien havde forholdt sig neutral under krigen.
Krigstræt grandonkel
»Min grandonkel havde været med i 1. verdenskrig. Han var krigstræt og ville intet have med det at gøre, der foregik under 2. verdenskrig«, fortæller Jørgen Popp.
Det bevidnede hans nabo, en dansk mejeriejer, i et dokument, som er bevaret på Landsarkivet: »Anders Petersen har altid opført sig som en loyal samfundsborger både før, under og efter krigen«, skrev naboen. Men lige meget hjalp det.
Det lykkedes senere den forviste familie at købe ’et lille, magert husmandssted’.
»Som de sagde: Her er der ingen, der kan jage os væk«, fortæller Jørgen Popp.
Gik i dansk skole
Jørgen Popp, født i 1963, er selv vokset op i en familie fra det tyske mindretal, hvor det tyske ikke var et stort tema.
Hverdagssproget var ’synnejysk’ og Jørgen Popp kom efter Kindergarten i dansk skole på et tidspunkt, hvor efterkrigstidens stigmatisering af det tyske mindretal endnu hang ved, og hvor mange børn og unge fra mindretallet oplevede at blive mobbet for deres baggrund. Hans far døde tidligt i en alder af 46 efter et hæsblæsende liv som både landmand og ’spillemand’ i orkester, en arv Jørgen Popp har taget til sig som trommeslager og hornblæser i det frivillige brandmandskorps’ orkester.
Han er gift med Elsbeth, der også har rødder i mindretallet. Parrets fire døtre har modsat Jørgen Popp gået i tysk skole og gymnasium.
Jørgen Popp engagerede sig tidligt i de tyske institutioner og foreninger i Sønderjylland, børnehaven, landboforeningen og lokalpolitik bl.a. Han er i dag formand for Slesvigsk Parti i Tønder og sidder i byrådet på tredje periode.
Her arbejder han bl.a for at styrke de tyske institutioner og for det grænseoverskridende samarbejde i Slesvig./hac
Faktaboks
200 rentegårde i Sønderjylland
- Både domænegårde og ’rentegårde’ indgik i den dansk-tyske jordkamp med forsøg på hhv. germanisering og fordanskning af Sønderjylland fra slutningen af 1800-tallet og helt frem til 1970erne.
- »Rentegårde« var gårde, som den tyske stat ydede billige lån til, og hvor ejerskifter skulle godkendes af staten, så dansksindede købere kunne afvises. I dag er jordkampen slut. »Nu er det alles kamp mod alle«, som Jørgen Popp siger.
