Bestyrelse er et job, ikke en tjans

Tid, erfaring, overblik og beslutningskraft. Bestyrelsesarbejde er i dag så kompliceret, at langt fra alle kan gøre det, mener ekspert Teddy Wivel.

Lønhoppet for nylig til Arlas bestyrelse har skabt stor debat blandt andelshaverne.

Sammenligner man dog Arlas aflønning med det engelske mejeriselskab Dairy Crest, der er væsentlig mindre end Arla, så får bestyrelsesformændene nu omkring det samme, nemlig 1,35 mio. kr.

For FrieslandCampina er sammenligningen sværere at lave, da andelsmejeriet kun oplyser den samlede sum til aflønning. Samtidig benytter Arla-konkurrenten en anden model for bestyrelsen, hvor man har færre opgaver. Blandt andet er man ikke involveret i udformningen af strategi for selskabet.

Historisk blev honoraret til andelsbestyrelserne indført som en kompensation for tabt tid hjemme på gården. Set i det lys har honorarhoppet får stærk kritik fra blandt andre LDM’s formand Kjartan Poulsen.

Men for Teddy Wivel, mangeårigt bestyrelsesmedlem, underviser og forfatter til flere bøger om arbejdet, er der andre forhold, der spiller ind end kompensation.

Han mener, at bestyrelsesarbejde i dag er så krævende, at langt fra alle kan gøre det.

»Man kan ikke bare blive valgt ind i for eksempel Arlas bestyrelse, fordi man er mælkeproducent. Det kræver meget mere, og man kan ikke bare gå ind fra gaden og gøre det,« mener han og anslår, at det tager mindst fem år at opnå kompetencerne.

Viden om branchen, også internationalt, er en altafgørende nødvendighed. Dernæst kommer, at man har tid.

»For hvert møde skal du lægge forberedelsen, som svarer til mødets tid gange med to. Hvert møde svarer til tre dages arbejde for et bestyrelsesmedlem,« forklarer han og påpeger, at rejsetid og andre møder kommer oveni.

Ikke et borgerligt ombud

Uddannelse eller ledelseserfaring er afgørende, for at bestyrelsesmedlemmerne kender rollen, mener Teddy Wivel.

»Man skal forstå, at man sidder på toppen af en organisation, hvor man træffer overordnede, langsigtede beslutninger. Rollefordelingen er vigtig, så man ikke blander sig i det, der er direktionens opgaver,« forklarer han.

Sidst, men ikke mindst er der de personlige egenskaber som overblik og handlekraft til at træffe de afgørende beslutninger.

Teddy Wivel ønsker ikke at forholde sig til den konkrete løn i Arla, men mener, at andelsselskaberne ikke kan erklæres som værende i særklasse.

»Når man når op i den størrelse, som Arla har, skal man også kigge på, hvad tilsvarende virksomheder har. Lønnen bør ikke ligge milevidt fra, hvad folk i andre virksomheder får,« mener han.

»Det vil være urimeligt at sige til de her mennesker, at de skal tage det som et borgerligt ombud. Det kræver det for meget til. Men det er et meget følelsesladet område, også fordi lønnen ligger højere, end hvad landmændene ellers tjener.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle