Det syder og bobler hos iværksætterne. Men det kræver ikke småting i dag at lykkes som iværksætter. Ikke alene forventes en unik ide, den skal også præsenteres og sælges til kunder og investorer, samtidig med at konkurrenter holdes i skak og virksomhedens organisation bygges op. For nogle brister boblen - men for andre vokser det sig til en levedygtig og stærk virksomhed. Her giver vi tre bud på, hvad der af flere iværksætter-konsulenter vurderes som morgendagens virksomheder.
Forbruget af kød per verdensborger stiger hastigt, og det samme gør verdens befolkning. Det sætter pres på kloden, og der må gøres noget, mener mejeriingeniør Poul Agger.
Derfor startede han i 2011 Soy4you, der laver vegetabilske alternativer til kød, i form af sojabønner.
»Du kan ernære 30-50 gange flere mennesker med sojabønner frem for oksekød,« forklarer Poul Agger og tilføjer et par bæredygtighedsargumenter.
Han er ikke ukendt med fødevaremarkedet. Faktisk var han den, der fik danskerne til at drikke både soja- og rismælk med sit firma Naturli Foods, som han for et par år siden solgte til Orkla. Nu er en del af pengene i stedet skudt i Soy4you - og planerne er store.
»Det var overkommeligt for Naturli Foods at nå et par procent af mælkemarkedet. Målet er, at jeg i løbet af fem år kan nå to procent af markedet for hakket kød. Det svarer til 270 mio. kr. i omsætning. Vi starter i Danmark, derefter tager vi Norden,« lyder det fra manden, der indtil nu har startet nethandel og grossisthandel til cateringbranchen. I uge 42 kommer produkterne ud i dagligvarehandlen.
I konventionelle svinebesætninger har man i en del år kunnet styre hver enkelt sos daglige foderindtag, takket være øretags i traditionelle ESF-systemer.
På friland har det været noget sværere, for udendørs kræves simple metoder og mekanik. Lige indtil, at Anders Christensen, økologisk landmand ved Holbæk og uddannet inden for IT, i 2005 kom på en bedre og smartere metode.
»Ved hjælpe af RFID-teknologi kan man portions-udfodre over hele døgnet til hver enkelt so, og dermed styre dens huld. I forhold til at fodre på jorden kan man spare op til 20-25 procent af sit foder,« forklarer Anders Christensen.
Den danske udendørs-produktion er begrænset, så Anders Christensen og Astute kigger primært på det engelske marked, hvor op mod 200.000 søer går udendørs i forhold til omkring 6.000 i Danmark.
En privatperson har investeret i Astute, og der er søgt patenter på teknologien i store dele af verden.
»Udendørsproduktion er en kæmpe industri, men vi har også et stort potentiale på sigt til at komme indendørs,« mener Anders Christensen om virksomhedens fremtid.
Mulighederne i dna-profiler og udvælgelse af de bedste gener til videre avl har store økonomiske perspektiver.
Og netop det arbejder virksomheden Genoskan fra Tjele ved Viborg med.
Her arbejder man med såkaldt genomisk selektion, hvor man tester potentielle avlsdyr for at finde frem til de bedste.
Til at starte med var det kvæg, men flere arter er nu kommet på. De avancerede tests benyttes dog ikke kun til avlsarbejde.
»Vi begynder også at kigge på at lave analyser af, hvad der er i en given prøve, det kan være i forbindelse med fødevareskandaler,« fortæller direktør i Genoskan, Rikke Vingborg.
»Det er et marked, hvor der sker rigtig meget, og vi forventer en pæn vækst. Vi kan sænke priserne, så det ikke er så dyrt, som det var tidligere.«
Virksomheden blev startet som et spin-off fra Aarhus Universitets Forældreskabslaboratoriet for kvæg, hvor man i mange år har stambogsført tyrekalve. I dag er der seks fastansatte i virksomheden, der er ejet af professor Christian Bendixen.