Book et serviceeftersyn

Både Hardi Service Partner og Scan-Agro tilbyder serviceeftersyn af marksprøjten.

Hardi Service Partner er betegnelsen på de udvalgte danske forhandlere der har ekstra stor ekspertise inden for servicering af sprøjter. Her har personalet modtaget speciel træning i netop sprøjteeftersyn på Hardi Academy, og et sådan kan bookes online på www.hardi.dk.

Et typisk eftersyn omfatter kontrol af pumpens ydelse, kontrol og justering af bom, smøring af bevægelige dele, kontrol af computeropsætning samt afprøvning i praksis. Hardi oplyser, at prisen for et eftersyn på en computerstyret trailersprøjte der er bragt til værkstedet vil være 3.800 kr. plus moms og plus reservedele. Fremmede mærker er også velkomne, og her sørger Hardi selv for kontakt til en nærliggende Hardi Service Partner. Bestilles eftersynet inden udgangen af februar, belønnes kunden med et gratis kalibreringssæt. Hardi har i løbet af vinteren haft 120 servicemontører på et teknisk grund- eller opdaterinskursus.

Oversigt over Hardi Service Partnere ses på www.hardi.dk

Eftersyn og funktionstest

Scan-Agro, der forhandler Scan-Sprayer, tilbyder et serviceeftersyn samt en funktionstest af marksprøjten for 2.495 kr. plus moms og plus materialer, når sprøjten bringes til forhandleren.

Fra foråret er Scan-Agro desuden klar med to servicevogne til denne form for opgaver rundt i landet - og gerne for fremmede mærker.

"Vi forestiller os blandt andet at kunne hjælpe dem der kører med nogle sjældne sprøjtemærker, hvor servicen måske kunne være bedre," fortæller salgs- og marketingchef hos Scan Agro Finn Søndergård med henvisning til Scan-Agros specialuddannede montører.

Montørerne har blandt andet en elektronisk dyseflow-måler med rundt, som ved hjælp af grafer viser hvor meget hver dyse yder. Eftersynet omfatter også emner som test af pumpeydelse, manometer og flowmåler samt smøring og grundjustering af bommen.

Til slut gennemgås testrapporten i samråd med kunden. En avanceret spray-scanner, der kan vise om dyserne former en optimal douche, vil som et avanceret alternativ blive opstillet hos de større forhandlere efter tur.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle