Bornholmsk protest over EU-tjek

Formanden for Bornholms Landbrug, Erling Aabye Dam, er ikke tilfreds med EU's sundhedstjek.

"EU har indgået en aftale om, at der ikke vil blive pillet ved støtten frem til 2013, og derfor er forslaget et klart brud på aftalen," siger han.

Ud over det principielle i det mener han også, at det vil gå specielt ud over mælkeproducenterne.

"Jeg tror, det vil give en masse utilfredshed blandt mælkeproducenterne, hvis EU snupper mælkepræmien, så vi kommer ned på samme niveau som de andre driftsgrene," siger Erling Aabye Dam, der selv er mælkeproducent, og som i denne uge har været i landsdækkende medier med sin protest.

"Det er med til at skubbe yderligere til strukturudviklingen.

Mælkeprisen er steget, men den kan falde igen, og så risikerer vi at gøre regning uden vært. Det er slut med stabile mælkepriser."

Erling Aabye Dam understreger, at han hilser afskaffelsen af landbrugsstøtten fra år 2014 velkommen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle