Ingen EU, ingen europæisk arbejdskraft. Den virkelighed må britiske bønder leve med efter Brexit.
Over 22.500 EU-fødte mennesker arbejdede i den britiske landbrugssektor i 2015. Den store, vigtige del af arbejdskraften forsvinder nu som en af mange sideeffekter ved at forlade den europæiske union.
Og selv om Brexit ikke formelt er trådt i kraft endnu, mærker mælkeproducent Neil Dyson allerede, at det er sværere at finde arbejdskraft.
»Vi ville gerne finde en ny østeuropæisk medarbejder, men bureauet kunne ikke finde en til os. Pundet er faldet i forhold til euroen, så de tjener mindre, og med usikkerheden om Brexit er det ikke det værd for dem. Så kan de lige så godt tage til Danmark eller Sverige og arbejde«, siger Neil Dyson og tilføjer:
»Så bliver løsningen for mange familielandbrug, inklusiv os selv, at man bare må arbejde lidt hårdere. Måske vi kan få arbejdskraft fra Indien eller Caribien på sigt, men det bliver en hård overgang«.
»Afhængig sektor«
Organisationen National Farmers Union (NFU), der repræsenterer ca. 47.000 medlemmer i England og Wales anbefalede i sin tid et nej til Brexit og ser da også manglen på arbejdskraften som et potentielt stort problem.
For 40 procent af hele fødevareproduktionen, dvs. slagteriarbejdere, ansatte i landbruget, dyrlæger osv., er født uden for Storbritannien.
»Vi er ganske afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Især i sektoren for frugt og grøntsager, hvor stort set alle sæsonansatte kommer fra EU«, siger Tori Morgan, der er Brexit-rådgiver hos NFU.
Udspil hjælper ikke
Organisationen har udarbejdet fem mål, som man vil arbejde for under Brexit, og et af dem er at sikre permanente arbejdere og sæsonarbejdere nok.
Den britiske regering er kommet med et udspil, som efter Brexit giver 2.500 sæsonarbejdere arbejdstilladelse i Storbritannien hvert år i op til seks måneder ad gangen.
»Men det er ikke nærheden af efterspørgslen. Det bliver regeringen nødt til at indse, så det arbejder vi på«, siger Tori Morgan.
Selvom NFU oprindeligt anbefalede nej til Brexit, forsøger organisationen nu at bearbejde situationen så godt som muligt.
»Nu handler det for os om at få forklaret politikerne, hvor vigtigt det er at få lavet et blødt Brexit. Ellers kan det få katastrofale følger for landbruget«, siger Tori Morgan.
Faktaboks
- Det er enormt svært at vurdere Brexits konsekvenser for landbruget i Storbritannien. Et »no-deal Brexit« vurderes dog til at kunne blive en katastrofe for især eksporten af lammekød, oksekød og ost.
- For nylig blev Brexit udsat til 31. oktober. Det kræver dog, at briterne stemmer til Europa-parlamentet. For at undgå det håber premierminister Theresa May at lande en aftale inden 30. juni, hvor det nye parlament skal være på plads.
