Brug avlsarbejdet bedre, det gavner klimaet

Jo mindre foder, der skal til for at producere en kotelet eller et kg mælk, des mere klimavenlig er produktionen. Derfor passer avlsarbejdet med svin, køer og andre dyr utrolig godt ind i klimadagsordenen. Traditionen tro har avlsarbejdet nemlig handlet om at producere så billigt som muligt, altså med så lille indsats som muligt. Det påpeger Anders Vernersen, avlschef hos Seges Svineproduktion.

»Hvis man vil være mere klimavenlig, skal man bare bruge avlsarbejdet endnu bedre«, understreger han.

I svineproduktionen er det især fodereffektiviteten, som kan forbedre klimaaftrykket.

»Vi vil også holde øje med, om der dukker andre mål op, som kan gavne klimaet«, siger han.

Flere håndtag

Hos kvægbrugerne er afdelingsleder hos Seges, Anders Fogh, helt enig i, at avlen skal bruges målrettet. Samtidig har kvægfolket lidt flere håndtag at trække i. Der er eksempelvis stort fokus på køernes holdbarhed.

»Mange af de egenskaber, vi avler for, vil også mindske klimaaftrykket. Høj ydelse, god frugtbarhed og sundhed er med til, at køerne holder længere, og så er der ikke brug for lige så mange kvier, der står og puster metan ud i to år, før de producerer mælk«, siger han.

Vælg højt indeks

Det enkle råd er at vælge tyre med højt totalindeks (NTM). Så er man på rette vej. Men kvægfolket bruger også avlen på andre måder, der kan mindske klimabelastningen.

»Når mælkeproducenter bruger kødkvægsæd til at justere antal opdræt, får de ikke flere kvier, end de har brug for, og de får mere og bedre kød sammenligned med, som hvis de udelukkende havde brugt tyre af malkekvæg«, siger han.

Det er også klimagodt.

Klimabøffer

Seges arbejder også for gennem avl at kunne producere bøffer med mindre klimabelastning. Det sker i samarbejde med Danish Crown, Aarhus Universitet, Viking m.fl. i projektet ’Future Beef Cross’. Her vil man måle på 12.000 krydsningskalve for at finde dem, som har mindst klimapåvirkning.

»Inden for overskuelig fremtid vil vi have et delindeks for foderudnyttelse hos malkeracerne«, siger Anders Fogh.

Han oplever, at man før avlede mere indirekte efter egenskaber, der er bedre for klimaaftrykket. Fremadrettet vil man gå mere direkte efter klimavenlige avlsmål i takt med, at man får endnu mere viden.

Hellere CO2 end metan

Med koens fire maver er det mere kompliceret end hos svin. Ved fordøjelsen dannes der metan, der er en meget stærk klimagas. Derfor gælder det om at avle for køer, der producerer mindre metan. Det gode er, at det samtidig er godt for landmandens økonomi.

»Metan er jo et tab, og landmanden får jo ikke meget ud af, at koen står og bøvser energi ud i luften«, siger Anders Fogh.