Buske og krat kan få EU-støtte

Fødevareminister Mogens Jensen og hans EU-kolleger er lidt overraskende blevet enige om grønt skridt mod ny EU-reform for landbrug. Men reglerne skal holdes enkle, minder L&F om.

Det har virket uforståeligt for mange, hvorfor landmænd bliver trukket i støtte, hvis man ikke fjerne små grønne eller våde områder fra markerne. Det ser nu til at blive ændret, Bruttoarealmodellen har fået et flertal blandt EUs landbrugsministre, og meningen er, at landmænd vil opleve mindre kontrol og større enkelthed - og den forsømte biodiversitet kan få et bedre liv.

»Det er en god ide, men det vigtigste er, at det bliver enkle ordninger, der ikke giver mere bureaukrati. Vi skal undgå, at landmanden skal til at tegne ind på kort, hvor der er krat - støtten skal gives til hele området«, siger EU-poltisk chef Niels Lindberg Madsen, L&F.

Vigtig sejr

»Bruttoarealmodellen en stor sejr for os i Familielandbruget og alle andre i erhvervet, der i mange år har undret os over, hvorfor bruttoarealmodellen ikke kunne blive til noget. Verden efterspørger mere natur, og det hjælper vi gerne med, blot det bliver med en ordning, der er til at leve med, og som ikke vil koste noget. Politikere herhjemme har bakket op om forslaget i flere år, men det er først nu, der er hul igennem i EU«, siger en meget glad næstformand i Familielandbrugssektionen, Henrik Bertelsen.

Kæmpede i Parlamentet

»Nu får landmænd forhåbentligt snart mulighed for at have natur på deres arealer uden at miste livsvigtig støtte«, siger en ligeledes meget tilfreds EU-parlamentsmedlem Asger Christensen (V), der har ført en heftig kamp for grønne mål i arbejdet forud for EUs landbrugsreform.

Den anden mærkesag var Kommissionens forslag, hvor medlemslandene som noget nyt skal udarbejde 1-årige grønne støtteordninger kendt som eco-schemes. Det lykkedes at nå et kompromis med et krav om øremærkning på 20 pct. Øremærkningen indfases de første år på en fleksibelt måde, hvor medlemslandene i sidste ende kan omprioritere penge til andre formål.

Mogens Jensen udtalte efter ugens møde glæde over, at man ikke længere tænker landbrugsstøtte meget firkantet. Før var det vigtigste at sikre EUs fødevareforsyning, i dag har vi en langt mere grøn tilgang til landbrugsproduktioenen, og det skal afspejles i regler til støtten, mener ministeren.

Faktaboks

Skal gælde fra 2023 

  • Forhandlingerne startede i 2018. Mange medlemslande har ikke villet fastlægge de grønne ambitioner, før de kendte budgettet for 2021-2027. Det faldt på plads i juli. Der kan nu indledes forhandlinger om det endelige kompromis med EU-Parlamentet. 

Reformens 3 vigtigste elementer:

  1. Landbrug & Fødevarer har arbejdet med for en model – de såkaldte eco schemes, hvor man både kan sikre en positiv bundlinje i forhold til miljø og klima og i forhold til landmandens indtjening. Man skal som en del af hektarstøtten få penge pr. hektar for at levere klima- eller miljøtiltag. At det giver en økonomisk gevinst til landmanden og til miljøet og samfundet, er en god mulighed i den grønne, kommende landbrugspolitik, mener L&F.
  2. Der er en aftale om landbrugsstøtten for de kommende år frem til 2027. Trods stor skepsis fra en række central- og østeuropæiske lande lykkedes et kompromis om, at medlemslandene skal øremærke 20 procent af landbrugsstøtten til grønne formål. Øremærkningen indfases i de første år sådan, at medlemslandene i sidste instans kan omprioritere midler til andre formål, hvis alle muligheder for at anvende midlerne til grønne formål har været afsøgt.

  3. Landbrugspoltikken skal i følge EUs målsætning vare klimaneutral i 2050. EU-Parlamentet forsøger i denne uge at fastlægge yderligere planker til gulv, som klimapoltikken skal gå videre på. Støtten til landbruget fylder i runde tal en tredjedel af EUs samlede milliardbudget, og det er fordelingen af de penge, som i denne uge bliver diskuteret både i EU-Kommissionen og i EU-Parlamentet. Det er fra 2023, den nye reform starter, når forhandlingerne i EU er færdige.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle