Bygger stald samtidig i både Danmark og i Tyskland

Større udfordring og bedre økonomi var medvirkende til, at ung sønderjysk svineproducent valgte at bygge ny stald i Tyskland.

I dag fredag er der åbent hus på den nye smågrisestald i Kappeln ca. 50 km syd for den dansk-tyske grænse. I mandags var der afleveringsforretning på udvidelsen fra 650 til 1.050 søer i Vojens. Bag begge byggerier står Anne og Michael Richelsen fra Tornbjerggård. Det har været ejernes ønske, at de to projekter skulle følges ad tidsmæssigt.

»Det er hårdt at bygge to steder samtidig,« indrømmer Michael Richelsen. Men han mener, han har fået et rigtig godt og fremtidssikret produktionsanlæg ud af anstrengelserne. Og anstrengelser har der været mange af.

Den konstruktion, som Anne og Michael Richelsen har valgt for deres nye tyske smågrisestald, er nemlig endnu ret uprøvet.

»For halvandet år siden fik vi gennem Gråkjær kontakt til Andreas Brunh i Kappeln,« fortæller Michael Richelsen. Før denne kontakt havde han fået tilladelse til at udvide til 1.050 søer med salg af fravænningsgrise på Tornbjerggård. Derfor ville det passe, hvis smågrisene kunne gå i en stald hos Andreas Bruhn, til de var 30 kg.

Første møde

Michael Richelsen husker endnu det første møde. Andreas Bruhn havde sin rådgiver med, og Richelsen havde tidligere chefkonsulent Hans Knudt Krag med som sin rådgiver.

»Min intuition sagde mig, at Andreas og jeg godt kunne samarbejde,« fortæller Michael Richelsen.

Han havde forud stillet nogle krav op omkring projektet og samarbejdet:

Højst et par times kørsel fra Tornbjerggård

Fuldt ejerskab

Fornemmelse af god kemi mellem parterne

Det første møde forløb godt, og Andreas Bruhn kunne acceptere Richelsens krav - og modsat.

Andreas Bruhn ville gerne aflastes for de mere driftsledelsesmæssige opgaver og i stedet hellige sig pasningen af smågrisene. Hertil kommer, at Andreas Bruhns erfaringer har været meget værdifulde i hele byggefasen.

»Andreas Bruhn har virkelig været en spydspids, og han har brugt sine kontakter til gavn for projektet,« siger Michael Richelsen i dag.

Om præcis én måned ankommer de første fravænningsgrise fra Tornbjerggård til den nye danske smågrisestald i Kappeln. Andreas Bruhn får det daglige ansvar med pasningen men med afløsning fra Tornbjerggård i weekender og i ferier.

mot@landbrugsavisen.dk

33 39 47 51

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle