CMC fejrer 40 års jubilæum

Fredag 2. juli fejrer CMC 40 års jubilæum med åbent hus på Stærmosegaard i Svinninge.

1. juli 1981 kørte Claus Møller Christensen nemlig den første opgave for sin egen, nystartede virksomhed med en trehjulet skårlægger. I virksomhedens første år bestod opgaverne udelukkende af landbrugsarbejde som ammoniak-nedfældning, roeoptagning og skårlægning.

I slutningen af 80erne blev forretningen udvidet med entreprenørarbejde, og denne del voksede indtil 2002, hvor også fiberspuling blev føjet til porteføljen. Samtidig voksede landbrugssiden bl.a. med gyllekørsel.

Årene efter bød på enormt stor aktivitet på både grave- og landbrugssiden af CMC. En uheldig aftale om kabelarbejde gjorde dog, at CMC var nødt til at omstrukturere virksomheden i 2014. Med hjælp fra eksterne investorer blev der derfor igangsat et generationsskifte, og Rasmus Møller Christensen overtog ejerskabet.

I dag driver Claus og Rasmus Møller Christensen virksomheden sammen med både landbrugs- og entreprenørarbejde. I landbruget er der stort fokus på grovfoder samt gylle med udlæggere og vogne, og i år blev gyllesæsonen helt særlig med en splinterny Vredo Multitrækker. I entreprenørafdelingen består arbejdet nu hovedsagelig af blæsning og ispuling af fiber og gravearbejde, som udføres året rundt.

CMC glæder sig til at se velkendte ansigter til åbent hus fredag 2. juli, når de 40 begivenhedsrige år markeres med et festligt arrangement kl. 11.00-16.00 hos CMC i Svinninge.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle