CO2-afgift vil koste landbruget dyrt, men det er billigst for samfundet

Har kritikerne ret i, at jeres rapport ikke giver det fulde billede af, hvad en CO2-afgift vil betyde for landbruget?

De har ret i, at vi ikke belyser alle vinkler på problemstillingen. Men på de ting, vi ser på, har vi brugt internationalt anerkendte modeller og data. Efter vores vurdering giver det et velfunderet bud på de samlede virkninger. Man kan godt kritisere resultatet, men så bør man også pege på en bedre måde at gøre det på. Det har kritikerne ikke gjort.

Et af kritikpunkterne er, at det omhandler Danmark under ét. Overser I, at der er store regionale forskelle?

Vi har ikke kigget på de regionale forskelle. Det handler i sidste ende om ressourcer. Vi har kun kunnet analysere de samlede effekter i denne rapport, men vi håber i vores næste at kunne belyse fordelingsvirkninger af en CO2-afgift og herunder de regionale forskelle.

Kritikken lyder bl.a., at I undervurderer, hvor meget en afgift vil komme til at belaste landdistrikterne. Er den kritik berettiget?

Vi belyser ikke den problemstilling, fordi det kan vores model og beregninger ikke sige noget definitivt om. Vi kan se, at landbruget mister mange jobs, og at der opstår nye i industri og service. Så ud fra vores beregninger er det sandsynligt, at udkanten vil miste jobs til byerne. Vores model er ikke regionalt opdelt, så tættere kan vi ikke kommer det nu.

Når der er tale om et så gennemgribende indgreb, skylder man så ikke at komme det nærmere end et bare et skøn?

Vi bruger de bedste modeller og talgrundlag med de ressourcer, vi har. Kritikerne har ikke peget på andre modeller eller metoder. Men når det er sagt, er den slags beregninger usikre. Det er desværre et vilkår når man laver så omfattende indgreb, som der her er tale om.

Men betyder det så, at kritikerne har ret i, at jeres model og anbefalinger er for løst funderet og ikke retvisende?

Vores model belyser de samlede effekter og omkostninger. Vil man minimere dem, er en CO2-afgift måden at gøre det på. Det er sandsynligt, at en CO2-afgift flytter jobs fra udkanten til byerne. Beregningerne viser tydeligt, at landbruget bliver hårdt ramt. Det gælder, uanset hvilken afgiftsmodel man vælger. Landbruget står for en stor udledning af drivhusgasser, og med mindre man fritager erhvervet for klimaafgift, vil det blive ramt.

I sidste ende er det så et spørgsmål om, hvem der skal betale for udledningen?

Vores beregninger viser, at hvis man fritager landbruget, bliver det øvrige samfund ramt endnu hårdere. Så skal reduktionerne ske der, og det bliver væsentligt dyrere for os alle.

Hvis man godtager jeres beregning, hvad får man så?

Vores beregninger viser, at landbruget bliver hårdt ramt af en CO2-afgift. Rigtig hårdt ramt endda, men for samfundet som helhed vil være det billigste, fordi det er væsentligt dyrere at reducere andre steder i økonomien.

Overser I problemet med de mange arbejdspladser, der vil forsvinde i landbruget?

Nej, det er netop det, vores beregninger viser. Hver fjerde arbejdsplads i landbruget og hver tiende i fødevareindustrien forsvinder. Men vi har ikke undersøgt, om det er den udenlandske arbejdskraft, eller hvor i landet det vil ske.

Kritikerne mener, at lækage-effekten - at produktionen vil flytte et sted hen med større klimaaftryk - ikke er nok belyst. Har I gjort det godt nok?

Man kan - som nogle af vores kritikere gør – prøve at tænke sig til, hvad lækageraten mon er. Vi har beregnet den ud fra afstemte handelsdata og anerkendte modeller, der afspejler producenter og forbrugeres reaktioner på prisændringer. Kritikerne peger ikke på noget konkret sted, vi regner forkert, eller hvilke andre data eller modeller vi burde have brugt. Vores er det for tiden bedste bud på lækageraten for dansk landbrug og økonomien i øvrigt. Men igen - beregningen er usikker.

Danske landmænd mener, at erhvervet er klimavenligt og det vil koste i det globale regnestykke, hvis produktionen flytter ud. Har de ret i det?

Det vil koste noget i det globale regnskab, fordi produktion flytter ud. Vores beregninger viser, at det koster meget for f.eks. mejerivarer – men i gennemsnit for hele landbruget ca. 25 pct. Det regnestykke tager hensyn til forskelle i CO2-udledning pr. kilo mellem Danmark og udlandet. Men også mængden af importeret foder, hvordan forbrugerne reagerer, og hvor meget landbruget kan omlægge til klimavenlig produktion.

Så i virkeligheden kan man ikke sige ret meget om, hvad der vil ske med klimaet, hvis den danske landbrugsproduktion falder?

Lækageraten er ikke hugget i sten, og den er påvirket af mange ting. Vi er kommet frem til en lækagerate på 25 pct. i 2030, altså at den øvrige verdens udledning af CO2 vil stige med 25 pct. af det, vi sparer i Danmark. Det er det bedste bud, men vi vil ikke være overrasket, hvis raten i 2030 er 40 pct. eller væsentligt under 25. Men at der i gennemsnit vil være en betydelig reel klimaeffekt ved at regulere landbruget, kan vi sige med stor sikkerhed.

Faktaboks

Manden og bolden

  • Lars Gårn Hansen er medlem af De Økonomiske Råds formandskab. Han er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. 
  • I rapporten ’Dansk klimapolitik frem til 2030’, som vismændene præsenterede i marts, regner man ud, at den billigste måde at nå en 70 procents CO2-reduktion er at pålægge alle erhverv den samme afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2. Det møder kritik.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle