Corona skræmmer ikke købere fra store landbrug

Landbrug med en stor prisseddel kan godt sælges. Syv af de ti største landbrugsejendomme, der var til salg i starten af maj 2019, er enten solgt, trukket tilbage fra markedet eller dele af ejendommene er solgt.

Det viser en opfølgning på de ejendomme, der var med på en top ti-liste et år senere.

Tre af landbrugene på listen, der krævede 60 mio. kr. for at blot købe det billigste landbrug, har fortsat et til salg-skilt stillet op i indkørslen, men står det til Kristian Kristensen, indehaver og mægler hos ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup, er yderligere en af ejendomme fra listen handlet inden for en overskuelig fremtid.

»Kvægejendommen Hedevang er der igen kommet noget aktivitet på. Jeg forventer, at vi har et salg inden sommerferien«, siger Kristian Kristensen.

Hedevang kostede i maj 2019 79,46 mio. kr., men prisen er i løbet af det seneste år sænket med cirka syv mio. kr.

Markedet bedre end for et år siden

Prisfaldet får dog ikke den nordjyske ejendomsmægler til at melde om et dårligt marked for landbrugsejendomme i den dyre ende - tværtimod.

»Markedet for landbrugsejendomme - også i den højere prisende - er generelt bedre nu, end det var for et år siden. Tingene går lettere for især produktionsejendomme, hvor vi har set et stort prisløft for svinepriserne, som har resulteret i en stor interesse for svineejendomme. For tiden har vi kun en svineejendom tilbage på hylderne«, siger han og fortsætter:

»De større ejendomme er ikke sværere at sælge end de mindre. Der skal bare noget mere arbejde til«.

Hans udgangspunkt er, at selv pristunge ejendomme kan handles, hvis renten er lav som nu, og landbrugets afsætningspriser er gode.

Ingen corona-effekt

Coronasmitten, der på det seneste har lagt et stort prispres på landbrugsvarer, ødelægger ikke Kristian Kristensens tiltro til mulighederne for at finde købere til landbrug.

»Vi mærker ikke en utryghed, efter coronaen er brudt ud. Men der er en bevidsthed hos køberne om, at de ikke skal lægge et budget efter de toppriser, vi så for kort tid siden på f.eks. svinekød«, siger Kristian Kristensen, der også ser et fornuftigt marked for kvæg- og planteavlsejendomme.

Forbløffende få kvægejendomme

»Kvægbrug har været kendetegnet ved en rimeligt stabil indtjening, hvor mange kvægbrugere går efter at få noget mere jord tæt på deres gård. Der er et lavt udbud af kvægejendomme, hvilket godt kan undre os«, siger han og fortsætter:

»Salget af planteavl kører også godt. En lav rente hjælper godt på det marked, for det er kapitaltungt med jorden, og det er svært for nyetablerede at gå den vej. Køberne går typisk efter mere jord for at opnå rationaliseringer. Investorer går også typisk efter jord, men de fylder mere i medierne, end de reelt udgør af handlerne«.