Da Christian Lund erklærede sin kærlighed

I en uge, hvor vreden over regeringens hovedkulds kvælstofindgreb stjal opmærksomheden, blev andels-debatten tændt på et møde i Silkeborg

Det er egentlig overraskende, at der er så forholdsvis lidt debat om landbrugets andelsselskaber. Mens børsnoterede selskaber hver eneste minut er til eksamen, når aktiekurserne bliver fastsat, og konstant bliver bidt i haserne af agressive analytikere, er der anderledes ro om Arla, Danish Crown, DLG og Danish Agro - hvis man ser bort fra lidt facebook-debat. Også selv om selskabernes evne til at tjene penge betyder mindst lige så meget for landmandens pengepung som politikernes forskellige krumspring.

Christians kærlighed

Den manglende debat blev der rådet bod på, da en række jyske landbrugsforeninger torsdag i sidste uge kaldte 200 landmænd til debatmøde med den flotte titel: »Sammen skaber vi fremtidens landbrug«.

Kvægsektorens sønderjyske formand Christian Lund tog opmærksomheden, da han erklærede sin store kærlighed til Arla.

»Elsker vi vores selskaber, eller kan vi ikke leve med dem«, sagde han.

»Hvis du ikke kan lide dem, så meld dig ud. Jeg har fået nok af alle dem, der taler om deres selskab som noget, man ikke kan lide. Og dagen efter skal man så levere til dem. Der vil jeg bare sige på sønderjysk: »pis eller af e pot’«.

Slagteriernes formand Asger Krogsgaard er sådan set enig i, at man skal bakke sit selskab op - men han er også vestjyde, og sagde derfor med et skævt smil: »At vi skal elske, er måske så voldsomt«.

Kærlighed og penge

Asger Krogsgaard har tidligere her i avisen fastslået, at »kan en andelsvirksomhed ikke tjene penge, har den ingen berettigelse«.

Han lagde sig dermed meget tæt op ad de mænd (og dengang var det kun mænd), der i årene omkring år 1900 skabte andelsbevægelsen. Manden, der samlede andels- og landbobevægelsen, proprietær Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, var ren i spyttet, da han i 1907 udtalte, at: »Under de danske forhold kan man fastslå, at andelsbevægelsen er en ren og skær økonomisk sag, der alene måles og bedømmes efter den pekuniære gevinst, den bringer deltagerne«.

Det bobler i grovvaren

Og det er vel netop for at tjene penge, at det bobler med fornyelser i andelssektoren. På Silkeborg-mødet udfordrede Danish Agros formand Jørgen Mikkelsen den hæderkronede uvildige rådgivning med ordene: »Jeg kan ikke forstå, at når man køber foder, så må det ikke være vores rådgivere, der skal rådgive«.

Jo, der sker nyt. Danish Agro siger farvel til sit næsten-rene østsjællandske ophav med skabelsen af et bredt sammensat repræsentantskab, og i den modsatte ende af landet markerer Vestjyllands Andels direktør sine ambitioner ved at flytte hovedkontoret østover. I DLG slankes bestyrelsen, og eksterne medlemmer inviteres indenfor med stemmeret.

Få aktier i andelsselskabet?

Fra Sverige bragte ugen en nyhed, der givet også kan inspirere herhjemme. Det store andels-grovvareselskab Lantmännen udbyder nu en slags B-aktier, der også kan købes for helt ned til 10.000 kr. stykket af selskabets egne andelshavere. De er garanteret et afkast på tre procent og kan sælge aktien efter fem år. Det ligner derfor mere de virksomhedsobligationer, flere af de store danske selskaber udbyder på kapitalmarkedet, men ikke til ejerne. Der er utvivlsomt danske landmænd, der gerne vil være mere med - uanset om det er af kærlighed som Lund eller for at få »en pekuniær gevinst«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle