Da køerne rykkede ud, flyttede Jeanette tilbage

Bos engagement i køerne blev til sidst for meget for Jeanette. Men så satte han køerne ud, købte en anden gård, og nu er de sammen om et fantastisk bison-projekt.

Der var en gang, da Jeannette og Bo Witte-Pedersen havde køer.

Det er ni år siden nu, men de husker det stadig. Ikke nødvendigvis kun for noget godt.

For Bo er perfektionist. Og når man er det og har køer, er der næsten ingen ende på den tid, som tingene kan komme til at tage.

»Vi byggede op hele tiden og begyndte at malke tre gange - bare os to,« fortæller Bo og Jeanette.

»Vi byggede ny stald, udvidede og fik tre børn i de samme år,« fortæller de.

Til sidst blev det for meget for Jeanette, der flyttede, og de to blev separeret.

I dag er familien samlet igen - i mere end en forstand.

Ude på marken går en flok bisoner, og i minkhusene et stykke fra det nybyggede stuehus ligger en anden del af farmen.

Bo tog nemlig en drastisk beslutning, da Jeanette var flyttet: Han besluttede at sælge gården og stoppe med køerne.

»Vi havde mistet arbejdsglæden, og det var nødvendigt at tage livet op til revision,« siger han.

Fra køer til mink og bison

Det var i 2006, og der var mink på den nye gård.

Bo valgte at ansætte en driftsleder, til han havde lært teknikken. Og han lod sin gamle fascination af det amerikanske vesten og bison styre satsningen på bison.

I dag er arbejdet delt op, så Jeanette står for salg og markedsføring i sit eget selskab, mens Bo tager sig af dyrene. Sådan i store træk.

For det er bedst at dele tingene op, er de to blevet klar over, selvom de begge er uddannede landmænd.

Husk at være kærester

»Man kan egentlig ikke sige, at vi har fået mindre arbejde. Men vi har fået et andet arbejde, og vi er blevet langt bedre til at prioritere,« siger Jeannette og Bo Witte-Pedersen.

Det sidste er vigtigt:

»Når man står midt i arbejdet med køerne og hele tiden er optaget af at strømline produktionen, glemmer man alt omkring sig. Man mister sit privatliv, man glemmer vennerne. Det er farligt, når ens hobby også er ens erhverv,« konstaterer Bo.

»De fleste bønder er entreprenører. Det er en glidebane, for man kan hele tiden sætte nye ting i gang eller forbedre på det, man er i gang med,« fortsætter han.

Hvis de to skulle have glemt det undervejs i det nye projekt, fik de en kraftig påmindelse om det, da Jeanette fik konstateret brystkræft.

I dag er hun helbredt, men fra den ene dag til den næste besluttede hun og Bo, at det skulle være slut med at tage på messer i weekenden.

»Somme tider skal der ting til, for at man stopper op,« siger de. Og fortæller om den ene uges ferie, som de helt sikkert bevilger sig selv hvert år nu. Det var utænkeligt tidligere.

Stuehus adskilt fra produktion

Det er samme tankegang, der har fået parret til at bygge stuehuset et godt stykke fra produktionen af mink.

»Jeg går på arbejde hver morgen, og når jeg kommer hjem, holder jeg fri,« smiler Bo.

De 25 meter fra det gamle stuehus til minkhusene er forvandlet til 70 meter. Det gør en forskel. Han tillader sig også at holde fri hver tredje weekend.

Kontor er der heller ikke i stuehuset, selvom Jeanette erkender, at hun er slem til at tage computeren frem om aftenen.

Du kan jo lide det

På et billede på Facebook står Bo med en nyfødt bisonkalv. Han smiler over hele hovedet. I en af kommentaterne står der: »Man kan jo næsten ikke kende dig. Du ser ud til at nyde det, du laver,« står der.

»Vi vil ikke bytte med det liv, vi havde før,« siger Bo og Jeanette

Faktaboks

Ni år med bison

  • De første bisoner rykkede ind i 2007. Det var dyr importeret fra Belgien. 
  • Siden er besætningen vokset med tillæg og opkøb ad mindre besætninger. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle