DanAvl vil sælge genetik for seks mia. kroner i 2019

Ambitiøs plan skal tredoble salget af DanAvl-genetik på få år.

DanAvl skal være et endnu stærkere brand på verdensplan.

Ambitionen er, at DanAvl om bare fire år er i toptre på verdensplan, når det drejer sig om avlsselskaber inden for svineavl.

»Det er en ambitiøs plan, men også en plan der kan bidrage med store beløb til alle danske svineproducenter,« forklarer Bjarne Larsen, formand for DanAvl Opformering.

Flere år undervejs

Den nye markedsstrategi for DanAvl har været undervejs i længere tid.

Siden Klaus Jørgensen tiltrådte som markedsdirektør hos DanAvl sidste sommer, er der kommet ekstra fremdrift.

»Processen er i fuld gang med os, VSP, Dansk Svineavl og DanAvl-forhandlerne omkring bordet,« forklarer Bjarne Larsen.

Han peger på, at strategien vil betyde ændringer for alle involverede parter.

Præmissen, med at salget af DanAvl-genetik skal bidrage til dansk svineproduktions konkurrenceevne ved øget salg, er uændret.

Også hos VSP glæder formand Erik Larsen sig over fremgangen i strategiarbejdet.

»Jeg forventer, vi kan præsentere et oplæg til VSP-bestyrelsen allerede i april,« lyder det fra Erik Larsen.

Peter Skov Madsen, SPF, gør opmærksom på, at avlsdyr-omsætterne også skal tjene penge.

»Uden indtjening kan vi ikke opbygge det forhandlernet, der skal sikre os større markedsandele,« siger han.

Faktaboks

Danavl

  • DanAvl skal være i toptre på vedensplan om få år
  • En ny strategiplan arbejder med, at salget af genetik skal øges fra to til seks mia. på få år
  • Det større provenu vil komme alle danske svineproducenter til gode 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle