Danish Crown køber op i Polen

Gennem datterselskabet Sokolow har Danish Crown købt en kendt fødevareproducent med 1.000 ansatte i det nordlige Polen.

Danish Crown står allerede stærkt i Polen, og nu forstærker slagtekoncernen sig yderligere med købet af Gzella Meat Group, som er en stor fødevarespiller i det nordlige Polen.

Virksomheden har omkring 1.000 ansatte og er kendt for at producere højtforædlede produkter til både slagtere og en række polske supermarkedskæder.

»Købet af Gzella er et stort skridt i retning af at nå vores strategiske mål, der går på at fordoble Danish Crowns forretning i Polen. Samtidig skaber vi et stærkt grundlag for fremtidig vækst i et land, der har 38 mio. indbyggere«, siger topchef i Danish Crown, Jais Valeur.

Skubber til de 60 øre

»Med købet af Gzella vil Sokolow styrke sin position som en af Polens førende virksomheder indenfor premium kødprodukter. Modsat Sokolow har Gzella ikke sine egne slagterier, men køber råvarerne af blandt andet Sokolow. Derfor vil købet af Gzella give Sokolow muligheden for selv at forædle en markant større andel af de råvarer, som de har til rådighed fra slagtningen af 1,6 mio. grise og 200.000 kreaturer årligt«, siger Jais Valeur.

Danish Crown har en målsætning om at betale de danske landmænd 60 øre mere pr. kilo grisekød i forhold til konkurrenterne i regnskabsåret 2020/2021, og det skal bl.a. ske ved at forædle en større del af det kød, der kommer fra slagterierne.

Faktaboks

Gzella Meat Group

  • Blev grundlagt for 33 år siden i byen Osie syd for Gdansk, hvor den største fabrik ligger. 
  • Forædler kødprodukter til bl.a. slagtere og supermarkedskæder.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle