Danmark er Europas pesticid-duks – det skal pesticidstrategien afspejle

De politiske forhandlinger om en ny pesticidstrategi er netop skudt i gang. Den skal lægge rammerne for pesticidbrug i perioden 2022-26.

Miljøministeren åbnede torsdag forhandlingerne med en pressemeddelelse, hvor man foreslår en omlægning af pesticidafgiften, så basisafgiften sænker, mens den differentierede del af afgiften hæves. Forslaget skal være provenuneutralt. Samtidig vil regeringen styrke kontrollen med ulovlige sprøjtemidler

Den aktuelle aftale blev i 2017 vedtaget med et meget bredt flertal, og det er L&F’s ønske, at det bliver tilfældet igen.

»Vi ser som udgangspunkt gerne, at der bliver stabilitet i form af en strategi, som mange mandater står bag. Det er vigtigt for os, at der bliver stabile og kendte forhold, og en ro om det meget centrale område«, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i L&F.

Han fremhæver, at politikerne bør se på, hvor langt dansk landbrug har rykket sig på området i de seneste årtier, og – ikke mindst – hvor fornemt Danmark står i en sammenligning med andre lande.

»Tallenes tale er meget klar. Opgørelser fra EU viser, at miljøbelastningen fra pesticider er faldet med cirka 50 procent for Danmark i det seneste årti, men kun med cirka 21 procent på tværs af medlemslandene. Og det fra samme udgangspunkt, så vi i dag ligger med en markant lavere belastning. Danmark er længst med at sænke miljøbelastningen i EU. Vi er kæmpeduks på området, og det kan politikerne ikke sidde overhørig«, siger Thor Gunnar Kofoed.

Lægges der, trods den internationale førerposition, op til at yderligere at reducere belastningen, så skal vejen gå gennem intelligente metoder. »Der kan være muligheder i at reducere med teknologiske løsninger, som for eksempel præcisionslandbrug, og nye og mere bæredygtige midler. Vores glyphosathandlingsplan rummer også en række aktiviteter, som er vigtige midler til at reducere belastningen. Det er ad de veje, vi skal gå. ”Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt” er vores mantra, og det skal vi hele tiden arbejde på at blive endnu bedre til«, fastslår Thor Gunnar Kofoed.

Pesticidafgiften

Et af de væsentlige temaer i forhandlingerne bliver pesticidafgiften.

Danmark er reelt det eneste land i EU, som har afgifter på pesticidforbruget. Frankrig, Norge og Sverige har også, men de er blot en brøkdel af den danske afgift. Det er L&F’s holdning, at afgiften kun i ringe grad er adfærdsregulerende, men omvendt kan fremme resistens.

»Vi arbejder for, at afgiften fjernes. Alternativt til hele pesticidafgiften er det muligt, at basisafgiften, som er en del af pesticidafgiften, kan fjernes. Basisafgiften er en generel afgift på pesticider pr. kg aktivstof. Det er dog et område, hvor vi møder meget stærk politisk modstand«, siger Thor Gunnar Kofoed.

Et andet område, som får stigende opmærksomhed er, hvordan pesticider bruges. Det er i år første gang, at der via sprøjtejournalen skal indberettes informationer om opfyldelse af de såkaldte IPM-principper. IPM står for integreret plantebeskyttelse og er en fællesbetegnelse for tiltag, der forebygger og begrænser forekomst af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr, så behovet for pesticider minimeres. Det handler for eksempel om sundt sædskifte, valg af dyrkningsteknik, såtidspunkt og monitorering af skadevoldere.

»IPM-principperne er langt hen ad vejen fornuftige principper, vi kender fra det gode landmandskab. De er samtidigt dét vigtigste redskab ift. forebyggelse og bekæmpelse af resistent ukrudt. Vi mener, at der derfor er god grund til at arbejde med, hvordan man tænker principperne ind i sin bedrift. Det har også god synergi med præcisionslandbrug, som også er et væsentligt element til opfyldelse af IPM-principperne og vores mål om kun at bruge den nødvendige mængde pesticider«, siger Thor Gunnar Kofoed.

Miljøstyrelsens sagsbehandling og godkendelse af nye stoffer er også et fokusområde for L&F. Der er meget lang sagsbehandlingstid på at få nye stoffer godkendt.

»Det finder vi meget problematisk, fordi vi ved, at der er flere nye midler undervejs med en lavere miljøbelastning end de nuværende. Derfor presser vi hårdt på for at få gang i processen, så der kan komme flere muligheder for landmændene«, siger Thor Gunnar Kofoed, som også peger på, at det skal forskes mere i mulighederne i biologiske midler:

»Det er et relativt nyt område. Med den nuværende viden, så er der ikke noget, der tyder på, at de kan erstatte konventionelle midler, men som supplement har de måske potentiale i nogle afgrøder. Det er under alle omstændigheder noget, som skal undersøges til bunds. Og det er afgørende vigtigt, at politikernes lyst til at finde alternativer til pesticider ikke kommer til at betyde, at de – uden fagligheden er i orden – vil erstatte dem med midler som ikke er effektive, og måske endda er langt mere belastende.«