Den danske økonomi vil vokse to procent om året, de næste to år, vurderer Nordea Markets, der ikke finder det voldsomt imponerende.
Fem kvartaler i træk har der været positive vækstrater i den danske økonomi, og den tendens ser ikke lige ud til at ændre sig.
"Vi tror det vil fortsætte så langt ud i fremtiden vi kan se," siger senioranalytiker Jan Størup Nielsen, Nordea Markets, der holdt indlæg på Nordeas landbrugsmøde i Herning onsdag.
Væksten har været drevet af et stigende offentligt forbrug ¿ aktiviteter regeringen satte i værk i kølvandet på finanskrisen. Sådan kan det ikke blive ved. Ifølge Jan Størup Nielsen skal der nu privatforbrug, investeringer og eksport til at fortsætte væksten.
Privatforbruget steget
Privatforbruget har gode forudsætninger for at vedligeholde væksten. Skattelettelser og massive rentefald har sørget for en stigning i husholdningernes disponible indkomst efter skat på 10,2 procent i 2010. Det svarer til at husholdningerne har haft 80 mia. kr. mere at bruge af. Også i 2011 ser det ud til vækst på små fem procent eller yderligere 40 mia. kr. Det giver også grundlag for at bruge flere penge på fødevarer, hvilket er godt nyt for landbruget.
"Det vil gå fremad, men det bliver ikke en forbrugsfest, så længe arbejdsløsheden stiger," siger Jan Størup Nielsen.
Mens der i 2008 var cirka 50.000 ledige er der i dag i omegnen af 125.000, påpeger han, og de har færre penge til forbrug. Nordea Markets vurderer, at ledigheden topper i 2011, men faldet ser både langsomt og beskedent ud i de kommende år.
Internationalt opsving
Internationalt set er opsvinget godt i gang, hvilket er godt for eksporten. Det er godt for betalingsbalancen der da også er i topform. I 2010 nåede den op på plus 90 mia. kr. ¿ det højeste nogensinde, og den har ikke for alvor været under nul siden firserne.
Derimod står det hjemlige konjunkturbarometer ifølge Jan Størup Nielsen ikke på højtryk. Det går simpelthen langsommere i Danmark med at få fdamp på kedlerne.
Det skyldes ifølge senioranalytikeren, at vi herhjemme har et problem med konkurrenceevnen.
Den er nemlig blevet dårligere som følge af lønudviklingen. Lønnen er ikke blevet lavere som følge af krisen.
En anden vigtig faktor er den nominelle kronekurs. Danske kroner er i forholdt til for 5-10 år siden blevet dyrere for de lande vi traditionelt eksporterer til. Det lægger en dæmper på den pris, man kan få for de landbrugsprodukter, man sælger i udlandet. Hvis kronekursen var lavere, er interessen for danske varer større, for så får de udenlandske markeder flere danske varer for de samme penge eller danske eksportører får en højere pris.
To procent årlig vækst
Samlet set er den danske økonomi tilbage på vækstsporet, og Nordea Markets vurderer en vækst på to procent om året de kommende to år.
"Det er fint nok," siger Jan Størup Nielsen og fortsætter:
"Men det skyldes især at faldet var stort under krisen."
I det lys er der ikke tale om stor vækst i økonomien, mener han.
