Dansk eller tysk kød? Forbrugere er forvirrede

Selv hvis folk føler sig narret af den måde, enkelte dagligvareforretninger mærker deres varer på, er der ikke nødvendigvis tale om brud på regler for hverken markedsføring eller deklaration. Det fortæller Forbrugerrådet Tænk.

»Det kan være svært at vurdere, hvorvidt forbrugere bliver ledt til at tro udenlandsk kød stammer fra Danmark, men det er en lovgivning, der i høj grad kan tolkes på, og det kan nogle virksomheder måske udnytte«, lyder meldingen.

Sæt jer i forbrugernes sted

Forbrugerrådets talskvinde for fødevarepolitik, Camilla Udsen, opfordrer de danske dagligvarevirksomheder til at inddrage forbrugerne til at finde frem til markedsføring og deklarering, der ikke efterlader kunderne skuffede.

»Virksomhederne kan nedsætte forbrugerpaneler til at teste, hvilke typer mærkninger der lettest giver forbrugeren et tydeligt billede af, hvor de enkelte varer stammer fra«, forklarer hun og tilføjer: Butikskunder ved godt, hvordan de vil behandles, og de er en undervurderet ressource i dagligvarebranchen.

»Mange virksomheder gør, hvad de kan, for at leve op til minimumskravene, og så ikke mere end det«, siger hun, og vurderer, at det er den forkerte strategi at vælge.

Camilla Udsen peger på, at der i sidste ende kan være en økonomisk gulerod for de virksomheder, der sørger for at tilgodese forbrugernes ønsker om gennemsigtighed for fødevarernes oprindelse.

»Hvis man yder ekstra for at give forbrugeren et tydeligt og retvisende billede af, hvor produkterne kommer fra, har man bedre chance for at kunderne kommer igen«.

Hun forestiller sig ikke, at virksomheder vil få pålagt skrappere krav til oprindelsesdeklarering i den nærmeste fremtid.

»Det er EU-lovgivning, der dikterer reglerne, og det er kompliceret at få ændret på. Virksomhederne må selvfølgelig gerne deklarere endnu tydeligere, end lovgivningen kræver, og det opfordrer forbrugerrådet alle til at gøre«, forklarer hun.

Forbrydelse uden offer og gerningsmand

Forbrugerekspert Flemming Birch nikker genkendende til de danske butikskunders ønske om at vide, hvor varerne kommer fra, og at have gennemsigtighed i supermarkederne. Han advarer dog imod at skue hunden på hårene, når man taler om vildledende markedsføring.

»Problemet er, at der ikke forelægger nogen egentlig dokumentation. Der er ikke brudt nogen lov, og endnu vigtigere er der intet bevis for, at virksomhederne bevidst har forsøgt at vildlede forbrugerne«, siger han. Han forklarer også, at der mangler dokumentation for, at forbrugere generelt føler sig snydt.

»Jeg kan ikke vurdere, om folk bliver snydt af, at der står ’Slagterens’ på en pakke med kød. Man bør lave en landsdækkende undersøgelse, før man kan begynde at konkludere på, om folk i reglen er blevet vildledt«, lyder meldingen. Dertil føjer han: »Vi har meget omfattende markedsføringslove herhjemme, og det er faktisk utroligt svært at sælge fødevarer i Danmark. Endnu sværere vil det være at deklarere sine varer ukorrekt«.