Kun få uger efter det første anlæg startede i Kalundborg, bygger UniBio allerede på næste protein-fabrik. I første omgang til foder, men på sigt måske også til mennesker.
Ofte skal et demonstrationsanlæg bevise sit værd, før man kaster sig over næste byggeri. Sådan er det ikke hos danske UniBio.
Allerede i maj begyndte byggeriet af et projekt til millioner af dollars i Østeuropa - selv om testanlægget i Kalundborg først blev indviet og taget i brug forleden.
Så stor er tiltroen nemlig for teknologien, der skaber et alternativ til det velkendte fiskemel til foderbrug.
»Vi kan med UniProtein producere protein lokalt. Det kræver kun metangas, og vi kan erstatte et fiskemelsprodukt, der bliver mindre og mindre af, og hvor prisen er opadgående,« fortæller Henrik Busch-Larsen.
Teknologien er velkendt, den foregår nemlig naturligt hver eneste dag. Metanotrofe bakterier spiser kulstof fra metan og bliver rige på protein. Derefter kan proteinet høstes, ved at man fjerner vand – så man står tilbage med et kakaolignende pulver.
Trods den ”simple” metode har det taget adskillige udviklingsår og mange millioner kroner at gøre processerne styrbare og rentable i storskala.
Faktisk var det Henrik Busch-Larsens far, der så mulighederne i teknologien og stiftede UniBio tilbage i 2001, baseret på en U-formet reaktor.
I 2012 gav han ved et generationsskifte ledelsen videre til sønnen. På grund af flere kapitaludvidelser sidder familien i dag på en mindre ejerandel.
Alt er allerede solgt
Anlægget i Kalundborg skal årligt producere 80 ton protein. Alt er solgt til Vestjyllands Andel, der vil anvende proteinet i sine foderblandinger.
Tanken fra UniBio er dog ikke, at virksomheden selv skal eje reaktorerne. I stedet er forretningsmodellen at sælge licenser til teknologien til andre virksomheder.
Netop den model er gældende for den første aftale, der blev indgået i maj. Henrik Busch-Larsen ønsker kun at fortælle, at ”det er i Baltikum/Østeuropa”, og at der årligt skal laves ”mange tusinde tons produkter”.
”Vi går den modsatte vej af USA, hvor de laver majs, food, om til fuel, energi. Vi laver fuel til food,” smiler han og forventer, at virksomhedens partnere i høj grad vil være fra energisektoren, idet produktionen kræver adgang til naturgas og solide mængder kapital.
Konkurrent til kød?
At UniBio med sin produktion er lykkedes med at gøre protein-produktionen fri af traditionel landbrugsdrift, er Henrik Busch-Larsen ganske klar over. Netop alternative proteiner til menneskemad er da også et emne for firmaet.
”Jeg har en klar formodning om, at det over tid vil kunne anvendes direkte til mennesker. Men det kræver tid og ressourcer og en del år, før vi når dertil,” siger han og tilføjer:
”Sker det, vil det være som en ingrediens i andre produkter. Så jeg ser ikke på hverken kort eller mellemlang sigt, at vi går ud og konkurrerer med landmændene.”
