Danva: BNBO-kritikere gør lodsejere usikre

Det går fortsat trægt med frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse mellem landmænd og vandværker i såkaldte BNBO-områder.

Et aktuelt skøn fra Landbrug & Fødevarer lyder, at der p.t. er indgået under 100 frivillige aftaler.

Hvis skønnet holder stik, har kun halvanden til to procent af de ca. 6.000 lodsejere, der har en BNBO på deres jord, p.t. indgået en frivilllig aftale med deres vandselskab om at friholde boringsnære arealer for pesticider.

Den langsomme fremdrift bekymrer Landbrug & Fødevarer, som alt andet lige foretrækker individuelle, frivillige BNBO-aftaler mod fuld erstatning og skattefritagelse, for det alternativ, som et politisk flertal har stillet i udsigt efter 2022: Et generelt forbud med generelle, formentlig skattepligtige, erstatninger.

»100 aftaler er et meget lavt tal, og vi havde håbet, det gik hurtigere. Vi tror dog, der snart kommer mere skub i det. Der er givetvis en del lodsejere, der har afventet udfaldet af de erstatningssager, der har været ført i bl.a. Egedal og Aarhus«, siger chefkonsulent Søren Thorndal Jørgensen, Landbrug & Fødevarer.

’Skaber usikkerhed’

I Danva - vandselskabernes interesseorganisation - vurderer seniorkonsulent Claus Vangsgård, at én af udfordringerne (blandt mange) for de frivillige aftaler er, at Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse ’forsøger at sætte en stoppe for processen’, med lobbyarbejde og et sagsanlæg mod staten.

»De har lige skrevet til borgmestrene, at det, kommunerne har gang i, er ulovligt. Så er det klart, lodsejerne bliver usikre«.

Claus Vangsgaard mener, at Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse risikerer at være årsag til, at lodsejere efter 2022 alligevel pålægges forbud mod pesticider i BNBO, men nu på ringere vilkår.

»Jeg mener, de spiller et risikabelt, politisk spil med lodsejernes penge«.

Forening glæder sig

I Foreningen for Bærdygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG) deler foreningens formand, Ulrik Lunden, ikke den opfattelse.

»Det er meget glædeligt, at den danske landmand lytter til den faglighed og juridiske problemstilling, der er i, at man vil implementere BNBO-reguleringen«, siger han.

»Sagen er så central i forhold til landmændenes dyrkningsret, at det er helt upassende, at politikerne ikke afventer resultatet af vores sag«.

Ulrik Lunden mener ikke, lodsejerne skal lade sig overtale til frivillige aftaler ved udsigten til noget potentielt værre.

»Den reelle trussel mod drikkevandet er punktkilder og lossepladser. Hvis landbruget skal rette ind hver gang, folkestemningen siger noget, kan vi lige så godt lukke dansk landbrug med det samme«.

I Danva tror Claus Vangsgård, at der trods alt vil komme mange BNBO-aftaler i hus i det kommende år.

»Vi kommer nok ikke helt i mål, men jeg tror, vi når rimeligt langt«.