Data fra dronen viser, hvor marken skal sprøjtes mest og mindst

Michael Bundgaard sparede en tredjedel af vækstreguleringsmidlet. »Hvis det økonomisk bare går i nul, er jeg tilfreds«, siger han.

At man kan sprøjte mindre, hvis man lader en drone med kameraer flyve hen over og måle fotosyntesen, har Michael Bundgaard, der ejer Klitgaard Agro, konstateret. Dermed er han et godt eksempel på, hvad en ny rapport fra Miljøstyrelsen viser – at teknologi er det, som kan batte noget, når pesticidforbruget skal i bund.

Sidste år lykkedes det for eksempel at reducere brugen af vækstreguleringsmiddel med en tredjedel i en frøgræsmark i en enkelt sprøjtning, udelukkende fordi man brugte data fra dronen.

Omvendt Robin Hood metoden

Dronen overflyver markerne med et multispektralt kamera. Data fra dronen konverteres siden til et kort med forskellige tildelingszoner i forhold til resultatet af fotosynteseanalysen. De dele af marken med god fotosyntese fik en normal dosis vækstregulering. Der hvor fotosyntesen var mindre god, fik den 60 procent eller slet ingen vækstreguleringsmiddel.

»Det er det, vi kalder den omvendte Robin Hood-metode. Den del af marken, der klarer sig godt, får meget«, forklarer han.

Med svampemiddel ville strategien være den samme. Omvendt ville man bruge Robin Hood-metoden, når man skal udlægge gødning, da man her flytter gødning fra zoner med god fotosyntese til zoner med mindre god fotosyntese.

»Det gælder om at få mest ud af den mængde gødning, man har«, siger han.

God historie

Michael Bundgaard driver Klitgaard Agro med mere end 2.000 hektar og ser stort potentiale i at reducere brugen af planteværn med droneteknologi. Så stort, at han har investeret 380.000 kr. i ekstraudstyr på sprøjten, som muliggør, at sprøjten kan regulere på tværs af bomsektionerne, hvor den mindste sektion er en meter bred.

»Jeg kan se, at der er et stort potentiale. Det koster cirka 75 kr. pr. hektar at overflyve marken plus startgebyr, men jeg er tilfreds, hvis økonomien går i nul«, siger han.

En fordel ved brug af droner er, at man kan planlægge behandlingerne hjemmefra.

»Vi ved præcist, hvor meget vi skal have med i tanken, inden vi kører ud. Det ved man ikke, når man bruger kamera, der er påmonteret på sprøjten. Her er man nødsaget til at fylde hele tanken op«, fortæller Michael Bundgaard.

79 procent bedre udnyttelse

I 2019 viste forsøg gennemført af Teknologisk Institut, at man kan spare pesticider både med tildelingskort lavet med droner og andre metoder. Der, hvor man brugte data fra droner, kunne man forbedre udnyttelsen af planteværn med 44 procent, hvis man sprøjtede ens i hele bombredden. Hvis man kunne regulere dosis over hele bommen, som Michael Bundgaard gør, forbedrede man brugen med helt op til 79 procent.

»Hvis alle sprøjter kunne sprøjte efter tildelingskort leveret fra f.eks. droner og regulere på sektionsniveau på tværs af sprøjtebommen, kunne landbruget reducere pesticidforbruget væsentligt allerede fra i morgen«, siger han.

Faktaboks

Ændrede afgifter nedsatte miljøbelastning

  • Forskerne fra Aarhus Universitet har set på den samlede effekt af at ændre afgifterne efter miljøbelastning. 
  • Undersøgelsen viser, at valget af pesticider skiftede, så belastningen fra anvendelsen af pesticider i landbruget i gennemsnit er faldet med 16 procent i perioden 2012-2017.
  • Plante- og svinebedrifter har reduceret deres belastning mere end kvægbedrifter. En grund er, at plante- og svinebedrifter ofte dyrker afgrøder, der typisk blev behandlet med de midler, der har fået de højeste afgiftsstigninger.
  • Der var ingen sammenhæng mellem landmændenes brug af forskellige informationskilder og deres ændring i pesticidforbrug.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle