DB Tjek: Store forskelle på foderprisen

Der er 25 øre i forskel pr. foderenhed fra top til bund, viser opgørelse fra DB Tjek.

Blandt de producenter, som får udført et DB Tjek, er der stor variation.

Det dokumenterede Finn Udesen, chefkonsulent hos VSP, da han holdt oplæg i forbindelse med et såkaldt Pitstop eller inspirationsdag i regi af Minus 30 FE-projektet, som VSP står bag.

Han fremviste forskellige data fra DB Tjek, herunder den såkaldte fraktilanalyse, som giver den enkelte producent et hurtigt overblik over, hvor han eller hun er placeret opmålt i forskellige fraktiler.

»Prisen for FEsv svinger fra 1,45 til 1,70 kr. Det her viser, at der virkelig er et potentiale. Fraktilanalysen viser samtidig, hvor I har jeres stærke og svage sider,« pointerede Finn Udesen, der kaldte DB Tjek et uundværligt værktøj.

Fraktilanalysen afslørede også, at forskellen i foderforbruget er enorm. De bedste fem procent har et foderforbrug på 2,6 FE, mens de fem procent dårligste bruger 3,0 FE.

Potentialer

Finn Udesen fremhævede, at der er betydelige potentialer, hvis man vel at mærke kan kopiere de bedste producenters resultater.

Top fem blev således sammenlignet med gennemsnittet i DB Tjek.

Her resulterede lavere dødelighed, større daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse i et DB, der er 54 kr. bedre end gennemsnittet.

Han påpegede, at de dygtige producenter også udviser de bedste evner til at handle.

Faktaboks

Lille fremgang

  • En af udfordringerne for slagtesvinene er, at fremgangen i produktiviteten ikke er særligt stor.
  • Mens soholdet buldrer frem, så står det i stampe for slagtesvinene.
  • Dog lille forbedring i foderforbrug og tilvækst.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle