De nominerede til Mejeriprisen 2020 er fundet

Hvert år leder Landbrug & Fødevarer efter en mejeriafdeling blandt discountkæder og super/hypermarkeder, som gør det ekstra godt, som hjælper kunderne til den bedste madoplevelse, og som virkelig formår at sætte både producenterne og produktet i fokus.

For kunderne vil have lokale varer, men vil ikke gå på kompromis med deres kulinariske oplevelser, og det kræver særlige ildsjæle, viden og kunnen for at guide kunderne til det helt rigtige valg og samtidig en helt speciel indkøbsoplevelse.

»Mejeriprodukterne er vigtige, fordi de samler retten. Derfor kræver det viden om produkterne og producenterne for at hjælpe kunden til det bedste køb for dem«, siger afdelingsleder og jurymedlem Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer.

De nominerede i kategorien Discount er: Rema1000 i Stenlille med mejeriansvarlig James Dobson, Lidl i Hillerød med mejeriansvarlig Matilde Jensen og ALDI i Stege med mejeriansvarlig Bo Larsen.

De nominerede i kategorien Supermarked/hypermarked er: SPAR i Snedsted med mejeriansvarlig Andy Smart, Salling Super i Aarhus med mejeriansvarlig Lise Salomonsen og MENY i Rotunden med mejeriansvarlig Mette Hostrup Iversen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle