Deltidslandmænd er 25 milliarder værd

Danske deltidslandmænd bidrager til samfundsøkonomien med 21.400 arbejdspladser og 25 mia. kr. i produktionsværdi. Det viser ny analyse, som blev fremlagt på årmødet i Middelfart.

De søger det gode liv på landet for sig selv og deres familier, og mange af dem er »landmænd efter fyraften«.

Men selvom Danmarks 30.000 deltidslandmænd driver virksomhed på deltid, udgør de et stort aktiv for den danske samfundsøkonomi. Og de er i høj grad selv fundamentet for det gode liv på landet: Med afledte effekter skaber de en produktionsværdi på 25 mia. kr. og 21.400 arbejdspladser om året:

De bidrager med deres landbrugsproduktion, med at opretholde skoler og institutioner i landområderne, de er kunder hos håndværkere og i butikker, de har selv gårdbutikker, de driver naturpleje og indgår i foreningslivet.

Det er konklusionen af en ny samfundsanalyse om deltidslandbrugets betydning for Danmark, som Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk direktør ved Videncentret for Landbrug, fremlagde på Danske Deltidslandmænds årsmøde i Middelfart.

»Overraskende højt«

»Nogle foredrag er sjovere at holde end andre. Det her er et af de sjove,« sagde Klaus Kaiser, inden han fremlagde analysens velkomne konklusioner for deltidslandmændene.

»Vi kan konkludere, at deltidslandmændene yder et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Deltidslandbrugets direkte effekt på bruttoværditilvæksten i dansk økonomi - som svarer nogenlunde til bruttonationalproduktet - er på 0,6 procent. Det er meget flot og overraskende højt,« siger Klaus Kaiser.

En broget skare

I analysen er deltidslandmænd defineret ud fra objektive kriterier efter beregnede normtimer.

Hvor de beregnede normtimer på bedriften ikke overstiger én fuldtidsbeskæftiget (1.665 normtimer), er bedriften anset som et deltidslandbrug i analysen.

Dermed kan antallet af deltidslandmænd opgøres til ca. 30.000 i alt. De udgør dermed det store flertal af landmænd, og udgør typisk mellem 60 og 80 pct. af landbrugene i samtlige landsdele.

Ifølge Klaus Kaiser er deltidslandmænd en langt mere broget skare end heltidslandmænd.

Mange er lønmodtagere - dog med en stor andel, der har en form for landbrugsfaglig uddannelse.

Planteproduktion er langt den største driftsgren i deltidslandbruget, mens især fjerkræ, men også får og mink fylder næstmest.

Den tredjestørste produktionsform er kvæg, især kødkvæg.

34 hektar i snit

Deltidslandbrugene er i dag i gennemsnit på 34 hektar, og også her sker der en strukturudvikling imod færre og større bedrifter:

Hvert år vokser deltidslandbrugenes gennemsnitlige størrelse med ca. 0,5 hektar, fortalte Klaus Kaiser.

Redskab til mere indflydelse

Deltidsformand Niels Pedersen Qvist glædede sig på årsmødet over at få sat tal på deltidslandbrugenes betydning.

»Jeg håber, at vi med analysen i hånden får lettere ved at illustrere for politikerne, at vi udgør en ressource, som er med til at skabe den vækst, liv og aktivitet, der gør det attraktivt at bo i og udvikle landdistrikterne.«

Analysen »Deltidslandbrugets betydning for Danmark« er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, NIRAS og Center for Regional- og Turismeforskning

Faktaboks

  • Deltidslandbrug er (i analysen) bedrifter, hvor arbejdsbehovet ikke overstiger én fuldtidsbeskæftiget (1.665 normtimer).
  • På dét grundlag er der ca. 30.000 deltidsbedrifter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle