Den ’nye’ leasing kigger frem

Øget fokus på omkostninger pr. hektar i maskinparken øger også lysten til operationel leasing, lyder det fra CNH’s finansieringsselskab.

Der er ikke vild vækst, men der kommer mere af det.

Sådan lyder det fra salgschef hos CNH Capital, Henrik Jensen, når han ridser markedsudviklingen op indenfor finansiering af maskiner i dansk landbrug set fra finansierings-selskabet bag mange handler med Case IH og New Holland materiel.

»Vi har nogen vækst i operationel leasing med et stigende antal aftaler«, siger han og forklarer, at der laves rigtig mange inviduelle aftaler, hvor finansiering og elementerne strikkes sammen efter landmændenes forskellige behov.

»Vi tror på, at operationel leasing vil stige. Ikke med kæmpe vækst, men stigende. Der er en stigende efterspørgsel efter løsninger, hvor den samlede pakke indeholder flere elementer, og hvor man afdækker risiko i et bredere perspektiv, og hvor man får sat tal på, hvad de reelle omkostninger er pr. hektar,« siger han og vurderer, at operationel leasing er ved at nærme sig 10 til 15 pct. af markedet.

Hvad er mest populær finansieringsform lige nu?

»Der er rigtig mange finansielle leasing aftaler. Og købekontrakter, som er tilpasset sæsonvariationer og cash flow hos den enkelte. Det er langt størstedelen af finansieringsvolumen«, siger han.

Han oplever, at antallet af købekontrakter er faldet over tid og vurderer, at leasing nu udgør lidt mere end halvdelen af kontrakterne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle